Uheldige Kevin Magnussen brækker hånden

Kevin Magnussen er gjort ukampdygtig et stykke tid - cyklen voldte for store problemer

'Brækket hånd efter jeg faldt af cyklen. Jeg er åbentbart bedst på fire hjul' #NeverGiveUpOnTheCycling, skriver Danmarks suverænt mest omtalte motorkører, Kevin Magnussen tirsdag på Twitter.

Den forhenværende Formel 1-kører kom slemt til skade, da han valgte at cykle sig en tur i hjembyen Roskilde tirsdag.

Det afdæmpede smil på billedet indikerer, at det dog ikke er helt så slemt, som det kunne være.

En talsmand for teamet siger til BT, at det ikke er noget alvorligt - og at Magnussen 'vil være helt ok igen om tre uger'.

Endnu ingen afklaring
McLaren-Honda-teamet er - uden Kevin - i Singapore denne uge forud for weekendens grandprix.

Teamets ledelse har endnu ikke besluttet, hvem der skal udfylde pladsen ved siden af Fernando Alonso i den kommende sæson. Godt to uger endnu sidder Ron Dennis og co. stadig med alle kortene på hånden.

Teamets 2016-option på både Jenson Button og Kevin Magnussen udløber ifølge Ekstra Bladets oplysninger med udgangen af september.

Først fra 1. oktober vil Kevin Magnussen - hvis han ønsker det - kunne skrive kontrakt med et andet Formel 1-team eller et hold fra en helt anden løbsserie.

26 kommentarer
Vis kommentarer