Var hurtigst af alle: Derfor blev dansker snydt for podiet

Nicki Thiim leverede varen sammen med de andre danskere i deres Aston Martin, men et uheld spolerede muligheden for en plads på podiet

Den danske Aston Martin blev kastet rundt på banen i strålende stil af bl.a. Nicki Thiim. (Foto: Jan Sommer)
Den danske Aston Martin blev kastet rundt på banen i strålende stil af bl.a. Nicki Thiim. (Foto: Jan Sommer)

LE MANS (Ekstra Bladet): - Vi havde vundet sikkert, hvis ikke der havde været en læk på en ny slange.

Et af dansk motorsports næste bud på en ny superstjerne, Nicki Thiim, havde det blandet med selv efter at have været den hurtigste af alle kørere i sin klasse, men alligevel endte lige uden for podiet som nr. 4 i GTE Pro-klassen i årets 24 timers løb.

Selv om 'danskerbilen' var hurtigere end Corvette, Ferrari og Porsche, når den kørte, viste det sig, at det 33 minutter lange pitstop tidligt i løbet blev meget dyrt.

Se også: Dansk debutant: Kunne have vundet Le Mans

Senere var der en bolt i styretøjet, der skulle udskiftes, som kostede andre 20 minutters afbræk.

- Hvis vi ikke havde haft det første uheld, kunne vi have været så langt foran, at det sidste stop ikke ville have kostet sejren, siger Nicki Thiim, der undervejs i løbet fik prædikatet 'klassens stjerne' i det ansete britiske motorsportsmedie Autosports liveopdatering

Hvis Audi har bemærket hans nye flotte præstation for andet år i træk i det berømte løb, kan drømmen om Deutsche Tourenwagen Meisterschaft være tættere på at gå i opfyldelse.

- Hvis det sker, kan jeg formentligt ikke køre Le Mans næste år. Jeg tror ikke, at Audi vil bruge begge steder som ny i DTM, siger Nicki Thiim på vej mod det næste løb i en overfyldte kalender på Spa i Belgien.

Se også: Kevins dilemma: Formel 1-stjerne triumferer i Le Mans

Selv om de to uheld betød, at Le Mans blev et langt forfølgelsesløb for danskerbilen, var Young Driver i de sidste timer tæt ved at komme i spil til en plads på podiet.

Der var ingen, som fik fortalt 'afslutteren' Christoffer Nygaard, at den førende Ferrari var kørt i garage, men verdensmester-bilen nåede lige akkurat at blive klar igen til at komme ud godt et minut før danskerbilen.

- Ingen fortalte mig noget. Jeg fik bare fået besked på at køre og køre, siger Christoffer Nygaard, der har et tilbud om i næste måned at køre 24 timers løb på Paul Ricard-banen iFrankrig sammen med bl. a. Tom Kristensens lillebror, Jacob Kristensen. 

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

7 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere