Verdensmester flygter fra politiet

Rally-verdensmester Sébastien Ogier havde for travlt til at lade sig tilbageholde af politiet efter et færdselsuheld på vej til en fartprøve

SebastienOgier vandt løbet efter at være flygtet fra politiet.

Søndag startede ikke helt, som rallykongen Sébastien Ogier havde regnet med.

Sammen med co-driver Julien Ingrassia var han på vej til starten på sidste dag i det kroatiske rally for at forsvare sin føring, da tingene gik galt.

I sin Toyota Auris forsøgte han at trække til højre ved et busstoppested for at efterse noget på bilen, da en BMW overhalede ham indenom. De to biler stødte sammen og blev begge beskadiget.

De to førere udvekslede oplysninger, og Ogier ville så fortsætte, da politiet ankom til stedet.

Dem talte han med og forsøgte at forklare dem, at han ville komme for sent til prøven, hvis han ikke kørte. Derefter satte han sig bag rattet og forlod stedet, selv om en betjent forsøgte at stoppe ham.

Du kan se optagelser af begge dele her:

På trods af at den syvdobbelte verdensmesters bil var stærkt medtaget, så var det mest kosmetisk, og han fik derfor lov til at starte morgenens prøve.

Undervejs på søndagens prøver mistede Ogier sin føring på knap syv sekunder til holdkammerat Elfyn Evans. Skaderne forværrede aerodynamikke, og Ingrassia måtte gennemføre dagen med sikkerhedsbriller, da støv og jord blev hvirvlet ind i bilen gennem hullerne.

Alligevel fik han kørt sig op igen. Derfor kunne han efter sidste prøve hyldes som vinder af årets kroatiske rally med en margin på 0,6 sekunder til Evans.

Men ulykken var ikke uden omkostninger.

Ogier blev efterfølgende idømt et løbs betinget karantæne og en bøde på 37.000 kroner for at have flygtet fra et gerningssted.

Desuden fik han en bøde på 15.000 kroner for at have kørt over for rødt lys, efter at han havde kørt fra politiet.

Toyota har bakket ham op, da Ogier kun forlod stedet, efter at en Toyota-repræsentant var blevet hos politiet, og da han forklarede, at han havde fået indtryk af, at han måtte køre.

Han har søndag aften forklaret sig på de sociale medier:

'Jeg vil gerne undskylde og forklare begivenheden fra i morges. I modsætning til hvad nogle af optagelserne indikerer, så stoppede vi med politiet efter vores trafikuheld.'

'Vi sikrede os først, at føreren af den anden bil var uskadt, ligesom vi forklarede det hele til politiet og fremviste alle nødvendige dokumenter. Desværre opstod der en stor misforståelse på grund af sprogbarrieren.'

'Nu er alt ordnet, vi er alle samlet, og endnu en gang er vi rigtigt glade for, at ingen er kommet til skade,' skriver Ogier.

Med sejren fører Sébastien Ogier VM-serien efter 3 løb ud af 12.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær