Verdensmester ville redde sin hund fra døden – det kostede ham livet

Den fem-dobbelte motocross-verdensmester Eric Geboers mistede søndag livet i en tragisk drukneulykke

Eric Geboers blev fundet af dykkere dagen efter sin forsvinden. Foto: AFP
Eric Geboers blev fundet af dykkere dagen efter sin forsvinden. Foto: AFP

Hvad der skulle have været en hyggelig søndag aften på vandet, udviklede sig til et sandt mareridt på Miramar-søen nær belgiske Antwerpen.

Her var 55-årige Eric Geboers ombord på sin båd med en ven og sin hund. Men da hunden ved et uheld røg i vandet, krakelerede idyllen. 

Geboers hoppede hurtigt i vandet for at redde hunden fra at drukne, men han kom selv i problemer. Vennen på båden prøvede at redde ham op, men han måtte tilkalde hjælp, og derefter var Geboers ikke til at finde.

Se også: Vågner fra hjerneblødning: Ferguson ude af koma Se også: Vågner fra hjerneblødning: Ferguson ude af koma

På grund af strømmen og det meget kolde vand måtte dykkere efter flere timers forsøg opgive eftersøgningen søndag. Det var først mandag, at Geboers blev fundet af redningspersonalet.

Borgmesteren i byen Mol, Paul Rotthier, beskriver det som en ’dramatisk ulykke’.

- Han kom i problemer med det samme, han ramte vandet. Bådens anden passager prøvede at foretage et redningsforsøg, men han måtte tilkalde hjælp, siger Rotthier til avisen De Standaard.

Geboers er det tætteste, man kommer på en motocross-legende i Belgien. I sin storhedstid i 1980’erne ragede han hele fem verdensmesterskaber til sig i 1982, 1983, 1987, 1988 og i 1990.

Efter den sidste titel stoppede han karrieren og kastede sig i en periode over racerløb, inden han blev manager for et motocross-hold sammen med sin bror.

Nodar Kumaritashvili blev dræbt i et af forløbene til OL konkurrencen i kælk. Efterfølgende blev han fløjet hjem og lagt på li de parade. Foto: AP Sport og Spil Sportsstjernerne, der døde for åben tv-skærm

1 af 2 Eric Geboers blev kun 55 år gammel. Foto: All Over Press / Imago Sport
2 af 2 Eric Geboers blev fundet af dykkere dagen efter sin forsvinden. Foto: AFP

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere