Racerpigen Christina Nielsen er cool.
Hun måtte i weekendens store sportsvognsløb Daytona 24 timer forlade en brændende Lamborghini Huracan i en vis fart.
Kort forinden havde hun koldblodigt parkeret den milliondyre sportsvogn på inderkredsen.
Selv om der var ild i bilen, kørte hun igennem en chikane og fik krydset banen med konkurrenter, som tydeligt kunne se flammerne, men overhovedet ikke tænke på at sænke farten.
- Det blev lidt mørkt til sidst, skrev Christina Nielsen efterfølgende på Facebook.
Hun overdrev overhovedet ikke.
Da Christina Nielsen forlod den brændende bil, væltede røgen ud, så det var oppe over.
- Det havde været lidt skræmmende, men også trist, lød hendes knastørre kommentar på Facebook.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Branden opstod, ifølge forskellige rapporter fra løbet, på grund af en fejl i det elektriske system.
Efter det hastige exit fra løbet var Christina Nielsen som reglerne foreskriver forbi banens hospital til et hurtigt lægetjek.
Forinden havde Lamborghini'en med fire kvindelige racerkørere, Katherine Legge, Storbritannien, Rahel Frey, Schweiz, Tabiana Calderon, Columbia og Christina Nielsen holdt længe i pit på grund af andre problemer.
Så det handlede efterfølgende kun om at komme tilbage og fuldføre 24 timers løbet.
Bilen kom kun halvvejs i et løb, som blev vundet af en Cadillac der blandt andre har den forhenværende Formel 1-kører Kamui Kobayashi bag rattet.
Udover Christina Nielsen var også VM 1'eren Nicki Thiim til start i en Aston Martin i den lille GT Daytona-klasse, men bilen udgik som den første, efter at briten Ian James havde været involveret i et sammenstød.
David Heinemeier Hansson fuldførte derimod, men sluttede lige uden for podiet som nummer fire i LMP 2-klassen.
Se Christina Nielsens 'egen' video af det dramatiske punktum på Daytona 24 timer:
Christina skal give mænd baghjul
Offer for svindel: Nu bliver Christina til gengæld historisk mester
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.