Watt skyder Magnussens drøm ned: Glem det

Vennen Jason Watt skyder Jan Magnussens drøm om ny Le Mans-sejr ned

Gense øjeblikket, hvor Jason Watt går for første gang. Video: DR2

- Desværre, gamle jas. Det bliver heller ikke i år, at du vinder.

Ekstra Bladets Formel 1-ekspert, Jason Watt er en rigtig lyseslukker.

Barndomsvennen Jan Magnussen er ellers ankommet til Le Mans med en kæmpe pose optimisme og en tro på, at han i Corvette kan vinde GTE Pro-klassen i 24 timers løbet for femte gang i karrieren.

Denne varme drøm er Watt klar til at skyde ned. Han holder nemlig med en anden bil.

- Jeg er 100 procent Ford-mand, lyder Jason Watt, som udover at have fingeren på pulsen i Formel 1 holder et vågent øje med netop GT-klassen i verdens største 24 timers-løb.

Det skyldes ikke kun et næsten livslangt venskab med Jan Magnussen, men også at sidste års vinderbil, Ford GT, er og bliver hans drømmebil.

Lige nu venter Jason Watt utålmodigt på at få en af de to ikoniske Ford GT'ere i gadeversion, som vil ende i Danmark, når Ford om kort sender de første af de i alt 500 eksemplarer på gaden.

- Min første bil var en Ford Transit, og senere delte jeg en Ford Mustang med min far i historiske løb, og da Ford i 2004 sendte nogle få GT'ere på gaden, søgte jeg også at få en, som nu er sat til salg, fortæller Jason Watt.

Det er en Ford GT som denne med Joey Hand ved rattet, at Jason Watt har stor fidus til i GTE-klassen. Foto: AP/John Raoux
Det er en Ford GT som denne med Joey Hand ved rattet, at Jason Watt har stor fidus til i GTE-klassen. Foto: AP/John Raoux

Han har netop været forbi vennerne hos Ford for at låne en Ford Mustang cabriolet, da der forleden blev kørt penge hjem til kræftsyge børn. Og Jason Watt vil gerne indrømme, at hvis Ford for nogle år siden også havde spurgt ham, da markedet for kørere blev afsøgt med henblik på bemandingen af de fire Ford GT'ere til Le Mans, havde han straks gjort comeback.

- I starten af 00'erne legede jeg med tanken om at køre Le Mans, men der var ingen af teamene, som var med dengang, med på, at jeg skulle have knapper at trykke på, da jeg ikke kan bruge pedalerne, fortæller Jason Watt.

- Det er i dag faktisk mere reglen end undtagelsen, så jeg kunne sagtens have kørt med i Le Mans.

- Selv om det var en Corvette, som var hurtigst forleden i Le Mans-testen, var det åbenlyst, at Ford GT ikke kørte 100 procent.

- Det er i hvert fald, hvad min ven, Jan Magnussen fortæller, så jeg er sikker på, at Ford GT'erne vil være der, når der skal køres.

- Jeg vil gå så langt, at Jan Magnussen og Corvette måske er de eneste, der kan køre lige op med Ford GT, siger Jason Watt, som dermed også afskriver både Michael Christensen i den nye Porsche 911 RSR og GT-verdensmestrene, Nicki Thiim og Marco Sørensen i Aston Martin Vantage, fra at køre med om sejren.

Le Mans-organisationen har ellers et ønske om, at GTE Pro-klassen skal være så jævnbyrdig som muligt, og der er endnu en gang blevet justeret på det såkaldte BoP, Balance of Performance, hvor der kan 'skrues' på forskellige ting som mere vægt, færre heste og større tank.

Thiim tror på teamet
Da der blev kørt officiel test forrige søndag, havde Le Mans i smug sat censorer op rundt om banen, så på det første 'kørermøde' i Le Mans, var der en regulær skideballe til Ford GT for ikke at have kørt 100 procent,

Ford GT endte tre sekunder langsommere end den hurtigste Corvette, lige som man var seks sekunder langsommere end sidste år.

Hvis det gentager sig i kvalifikationen onsdag og torsdag aften, vil Ford GT blive tildelt strafsekunder, lyder truslen fra Le Mans-organisationen.

Der vil blive foretaget en ny evaluering fredag, når de seneste data fra de tre kvalifikationsløb er blevet gennemgået.

Efter at have været hurtigst i den officielle test har Jan Magnussen og co. i øvrigt som de eneste mistet lidt hestekræfter, men det vil ifølge Jan Magnussen formentligt ikke få betydning.

- Jeg kan kun beundre Le Mans for at gøre alt for at gøre klassen så jævnbyrdig som muligt, siger Aston Martins førstekører, Nicki Thiim .

- GTE-klassen er fremtiden, og når BMW kommer til start i næste sæson, vil der være seks fabrikker involveret i klassen, og det er klart mere end i Formel 1.

- Det er en klasse, hvor der er genkendelighed, og hvis alle bilmærker kan køre omgangstider, der er næsten ens, vil det blive alletiders race, siger Nicki Thiim, som ikke deler Jason Watts pessimisme omkring den danske verdensmesterbil.

- Vi har været bagud i starten af sæsonen på grund af dækkene, fordi Michelin har gjort et kæmpe fremskridt hen over vinteren, men Dunlop er ved at være der, så vi kan ikke som i fjor bruge dækkene som undskyldning, siger Nicki Thiim.

Selv om var brand på tilskuerpladserne blev løbet kørt videre for ikke at få flygtende tilskuere ud på landevejene, for at undgå, at de blokerede for redningskøretøjerne (Foto: AP) Sport og Spil Le Mans: Ulykken som aldrig bliver glemt

Se også: Watt: De tre kører ikke F1 næste år

Se også: Dansk duo kan forpurre Magnussens store Le Mans-drøm

Se også: Dansk racerkørers vilde weekend: To løb i to verdensdele på 24 timer

1 af 2 Jason Watt har kigget i krystalkuglen - og den viste ikke, at Jan Magnussen sejrer i årets Le Mans. Foto: Mik Eskestad
2 af 2 Selv om Jan Magnussen i sin Corvette har været hurtigst i den officielle test, så tror Jason Watt ikke på, at den rutinerede dansker tager sin femte Le Mans-sejr. Foto: Jan Sommer
43 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere