Super Bowl-brøler: Giants vinder!

Glæden blev i den grad taget på forskud hos New York Giants et døgns tid inden Super Bowl mod Patriots

Besøgende på New York Giants' hjemmeside lørdag fik sig en overraskende nyhed, der i den grad kan kategoriseres som en nyhed.

Giants vinder Super Bowl natten til mandag over New England Patriots!

Så kort var meldingen flankeret af et billede af Vince Lombardi-trofæet og et link til et site, hvor man kunne bestille tøj og udstyr.

Se også: Rodgers er suverænt NFL's bedste

Men alligevel imponerende tidspunktet taget i betragtning.

'Nyheden' blev dog forholdsvis hurtigt pillet af igen og skal ikke ses som et udtryk for hovmod fra Giants, der besejrede netop Patriots i Super Bowl XLII for fire år siden.

Se også: Patrioternes spil

Det var en smutter.

NFL bekendtgjorde lørdag aften, at det var et muligt set up, der var gjort klar i tilfælde af at Giants vinder kampen over alle kampe i NFL. Og så blev der trykket på den forkerte knap.

Se også: Se de frækkeste Super Bowl-reklamer

- Det er helt normalt, at begge hold gør en side klar i tilfælde af sejr. Her blev den ellers skjulte url en kort overgang synlig, mens den blev anbragt på NFL's server, lød forklaringen fra NFL til espnnewyork.com.

Fra New England er der ingen meldinger om kampens udfald. Man håber dog at vinde...

0 kommentarer
Vis kommentarer