Her gør Baldwin grin med NFL-stjerne

Tim Tebow måtte på scenen under lørdagens NFL Honors og rette på Hollywood-stjernen Alec Baldwin

Tim Tebow er på scenen, mens Alec Baldwin knæler. (Foto: AP)
Tim Tebow er på scenen, mens Alec Baldwin knæler. (Foto: AP)

Man skal se sig for, når man gør grin med religion. Især i Guds eget land.

Alligevel kunne stjerneskuespilleren Alec Baldwin ikke nære sig, da han lørdag aften var vært for NFL Honors forud for Super Bowl i værtsbyen Indianapolis.

Se også: Super Bowl: Myrdet ven spiller med

Som afslutningen på 10 minutters indledende jokes måtte han lige sende en hilsen til en vis Broncos-stjerne, der i den grad er kommet i mediernes og tilhængernes søgelys på grund af sit tilhørsforhold til religion.

- Inden jeg giver ordet til aftenens første presenter, er der lige én ting, jeg skal gøre, sagde Hollywood-stjernen gravalvorlig med en football i den ene hånd, hvorefter han gik ned på det ene knæ og strakte armene mod himlen.

Se også: TV: Her chokerer NFL-Jesus favoritterne

Til stor morskab for de mange mennesker i salen.

Se også: Pornostøtte til religiøs NFL-stjerne

Tv-billederne var straks på quarterback Tim Tebow, der meget passende sad på første række. Broncos-stjernen trak selv meget kraftigt på smilebånden, inden han rejste sig og gik på scenen og rettede på Baldwin - til endnu større morskab.

Se også: NFL-sensation kom i menneskehænder

Da latterbrølet havde fortaget sig kom det tørt fra Baldwin: Bless you, Tim.

Se tv-klippet herover her.

0 kommentarer
Vis kommentarer