Her kan du se Superbowl

Spilleselskaberne tror mest på, at New England Patriots vinder nattens Super Bowl over New York Giants. Læs, hvor du kan se football-braget

New england Patriots er favoritter i nat. (Foto: AP)
New england Patriots er favoritter i nat. (Foto: AP)

Det bliver New England Patriots, der vinder årets Super Bowl i amerikansk fodbold.

I hvert fald hvis man skal tro bookmakerne, der på forhånd giver New York Giants tre points forspring, hvis man vil spille på kampens udfald.

Og det er der mange, der gerne vil. Super Bowl er ikke bare årets mest sete sportsbegivenhed på amerikansk tv, det er også et af de sportsarrangementer, der bliver spillet mest på.

Se også: Her gør Baldwin grin med NFL-stjerne

Alene i Nevada, hvor spillebyen Las Vegas ligger, blev der sidste år spillet for 87,5 millioner dollar (knap 500 millioner kroner) på kampens udfald.

Til gengæld ser det ud til, at spillerne ikke helt tror på, at Patriots er så store favoritter, som de bliver gjort til.

Tidligere på ugen vurderede MGM Resorts, der driver 10 bookmakere i Las Vegas, at 65 procent af væddemålene var spillet på Giants.

- Jeg er ret sikker på, at det også forholder sig sådan i resten af Nevada, så det ser ud som om, at staten har brug for en sejr til Patriots, sagde Jay Rood, der er vicepræsident for koncernens væddeløbs- og sportsbettingafdeling.

Der bliver dog ikke kun væddet på kampens udfald, men også på alle muligt andet.

Se også: Så vild og dyr er Super Bowl

Blandt de mere bizarre væddemål, man kan vinde vinde penge på, er spørgsmålet om, hvorvidt sangerinden Kelly Clarkson formår at synge nationalmelodien fejlfrit inden kampen.

Man kan også spille på, hvilken farve den sportsdrik har, som den vindende træner traditionelt får hældt over sig i kampens slutminutter.

Og endelig er der også mulighed for at satse på, om Madonna har netstrømper på, når hun skal underholde i det stort anlagte pauseshow.

Man behøver i øvrigt ikke være til stede i Indianapolis for at se Super Bowl.

Se også: Nu vinder Patriots

Kampen kan ses direkte på TV3+, men der er også mulighed for at skifte sofaen ud med et biografsæde og dermed se kampen i et større selskab.

Disse biografer i større danske byer har annonceret Super Bowl-arrangementer søndag aften og nat:

København: Imperial og Cinemaxx

Aarhus: BioCity og Cinemaxx

Odense: BioCity og Cinemaxx

Aalborg: BioCity

Esbjerg: BioCity

Randers: BioCity

Herning: BioCity

Kolding: BioCenter

0 kommentarer
Vis kommentarer