Super Bowl: Boston og NY - evige rivaler

Mødet mellem New England Patriots og New York Giants er endnu en sportskamp mellem to arvefjendebyer

Giants' punter Steve Weatherford jubler, da Super Bowl er en kendsgerning. (Foto: AP)
Giants' punter Steve Weatherford jubler, da Super Bowl er en kendsgerning. (Foto: AP)

Når New York Giants og New England Patriots søndag tørner sammen i årets Super Bowl, bliver det den foreløbige kulmination på 100 års sportslig rivalisering mellem de to amerikanske østkystbyer.

Lige siden Boston Red Sox slog New York Giants i World Series i baseball i 1912, har byerne konkurreret om, hvem der var bedst til sport.

Boston har haft overtaget i ishockey, hvor Boston Bruins både i 1929 og 1972 slog New York Rangers i NHL-ligaens Stanley Cup-finale.

Se også: Se de frækkeste Super Bowl-reklamer

Og selv om hold fra New York har vundet 29 mesterskaber i baseball mod Boston Red Sox' syv titler, så er det altid gået rødsokkernes vej i de store finaler, lige bortset fra 1986, hvor New York Mets besejrede Boston-mandskabet i syv kampe.

Se også: Stort Madonna-show splitter Super Bowl ad

Til gengæld har New York håneretten i amerikansk fodbold, hvor det i Super Bowl i 2008 lykkedes New York Giants som det eneste hold i sæsonen at besejre New England Patriots.

Var det blevet til sejr til Patriots, der har hjemme lidt uden for Boston i Foxborough, ville det have været første gang siden 1972, at et hold gik ubesejret igennem en hel sæson.

Related content20 mio. kr. for 30 sekunders reklame

Den præstation har ingen af årets to finalemandskaber mulighed for at gentage, men derfor er der altså alligevel meget mere end det såkaldte Vince Lombardi-trofæ på spil i årets største sportsbegivenhed på amerikansk jord.

NFL-finalen spilles natten til mandag dansk tid.

0 kommentarer
Vis kommentarer