'Brady tuder til dommerne'

New York Giants får hjælp til den psykologiske krigsførelse for Super Bowl - af Buffalo Bills

Tom Brady skal søndag forsøge at hævne nederlaget til New York Giants i Super Bowl i 2007. (Foto: AP)
Tom Brady skal søndag forsøge at hævne nederlaget til New York Giants i Super Bowl i 2007. (Foto: AP)

Spillerne fra Buffalo Bill er så pisse trætte af New England Patriots og deres quarterback Tom Brady.

Bills møder divisionsrivalerne fra AFC East to gange om året, og Patriots har vundet 16 af de sidste 17 kampe.

Så når New England Patriots spiller mod New York Giants i Super Bowl på søndag, har Bills-spillerne en tendens til at håbe, at Tom Brady får en ordentlig omgang.

- Jeg tror på Giants, siger Buffalo-forsvareren Marcell Dareus til Buffalo News, hvorefter han forklarer, hvordan Giants vinder kampen:

Se også:

Se også: NFL udvider måske med to hold

- Man skal på en eller anden måde have fat i Tom Brady. Man skal have en hånd op i ansigtet på ham, eller slå hans arm ned.

- Lad være med at blive sindssyg over, at Brady har dommerne på sin side. Han tuder til dommerne, så snart han får chancen, og det går altid hans vej. Så lad være med at blive skør. Bare spil på det sikre og få fat på ham. Få ham til at kaste dårligt, kaste når han ikke vil, siger Dareus.

Et formstærkt Buffalo Bills-hold knækkede i starten af sæsonen koden, da de slog Patriots 34-31 på hjemmebane. I grundspillets sidste spillerunde i december var det dog Patriots, der havde fundet formen, hvilket sendte Bills hjem fra Foxborough med en 49-21-lussing på kinden.

Se også:

Se også: Se de frækkeste Super Bowl-reklamer

0 kommentarer
Vis kommentarer