Babsebold på dansk tv

Det minder meget om American Football men påklædningen er meget anderledes

Også en måde at sige tak for kampen. (Foto: AP)
Også en måde at sige tak for kampen. (Foto: AP)

Lørdag den 11. september har CANAL9 kick off på Lingerie Football League (LFL), hedder det i en pressemeddelelse fra tv-stationen. Det er med garanti en liga, som husarerne vil elske og kvinderne hade.

Fænomenet startede oprindelig som et underholdende segment i pausen af mændenes traditionsrige Super Bowl, men succesen var så stor, at man sidste år lancerede en officiel liga med 10 hold fra hele landet.

En succesfuld første sæson blev afsluttet med Lingerie Bowl, hvor Los Angeles Temptation besejrede Chicago Bliss med 27-14.

Reglerne er på en række punkter en smule anderledes end NFL; bl.a. kan der ikke laves ekstra point via field goal, men i stedet kan pointet opnås ved at føre bolden ind i end zone fra 2 yard-linjen. Holdene kan også vælge at satse og gå efter en 2-point conversion, men så skal snappet foregå på 5 yard-linjen. Derudover er banen mindre, og der er kun 7 spillere på hvert hold (typisk 1 QB, 2 RB, 1 C og 3 WR i offensiven og 2 DL, 2 LB, 2 CB og 1 S i defensiven). Kampen består af to halvlege á 17 minutter. Uafgjort udløser en sudden death overtime på 8 minutter.

Selvom de kvindelige spillere ved første øjekast virker tilforladelige, så må man ikke tage fejl; de kæmper en indædt kamp for at vinde, og der er masser af vilde tacklinger i luften. Holdene i LFL rekrutterer primært deres spillere blandt atleter med en fortid inden for sportsgrene såsom volleyball, europæisk fodbold, basketball og fitness-bodybuilding. Men mon ikke at udseendet også spiller ind?

1 af 2 Tag ikke fejl. Når først kampen er i gang bliver der gået til stålet. (Foto: AP)
2 af 2 Også en måde at sige tak for kampen. (Foto: AP)
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen