NFL: Steelers klar til helvede

Super Bowl-mestrene fra Pittsburgh har ryggen mod muren efter tredje nederlag i træk. Nu skal den have hele armen i december

Baltimore Ravens fik sejren hevet i land i overtiden mod Steelers søndag aften. (Foto: AP)
Baltimore Ravens fik sejren hevet i land i overtiden mod Steelers søndag aften. (Foto: AP)

Det var en presset Mike Tomlin, cheftræner for Pittsburgh Steelers, der søndag aften skulle forklare sig for en temmelig stor skare journalister i Baltimore.

Forinden havde hans mandskab, de forsvarende Super Bowl-mestre, tabt i overtid 20-17 til Baltimore Ravens og dermed stillet sig selv i en ikke særlig fordelagtig position med henblik på slutspillet.

Men Tomlin knyttede næven og lovede, at alle spillere vil gøre det samme i de resterende seks kampe.

- Vi vil ikke gå ned i stilhed. Om det er nødvendigt, vil vi sørge for, at helvede bryder løs i december, fordi vi skal! Men bare rolig. Vi vil ikke pakke os, der blive tale om et 'attack mode', som Tomlin formulerede det.

Steelers ligger nummer to i AFC North-divisionen efter Cincinnati Bengals og skal håbe på et wild card til slutspillet.

Roethlisberger ude
- Det gør ondt. Tre kampe i træk uden sejr. Det er vi sgu ikke vant til her på egnen. Vi må finde en vej tilbage. Det her kan ikke fortsætte, sagde wide receiver Hines Ward efter skuffelsen.

Én af forklaringerne på nedturen er måske Ben Roethlisberger. Den stærke quarterback, der om nogen havde en andel i Super Bowl-triumfen sidste år, var ude med en hjernerystelse. Hans afløser, Dennis Dixon, gjorde det ifølge lokale medier acceptabelt.

Billy Cundiff sikrede Ravens sejren med et 29-yard field goal godt seks minutter inde i ekstratiden, hvilket tændte et lille håb hos mandskabet fra Maryland om avancement til slutspillet.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere