Manning og Giants fik tørt på i Denver

New York Giants gik helt ned mod Denver Broncos på Thanksgiving Night i NFL

David Bruton (30) fra Broncos har godt fat i Giants' wide receiver Domenik Hixon. (Foto: AP)
David Bruton (30) fra Broncos har godt fat i Giants' wide receiver Domenik Hixon. (Foto: AP)

Efter en kanon start på sæsonen med fem sejre i træk, er det gået noget ned ad bakke for forrige sæsonens Super Bowl-vindere fra New York Giants.

Torsdag, der var den traditionelle Thanksgiving Night i NFL med tre kampe på programmet, tabte quarterback Eli Manning og co. til Denver Broncos, der ellers var uden sejr siden 19. oktober.

Broncos sejr blev på knusende 26-6 på en aften, hvor den ellers ankelskadede quarterback hos hjemmeholdet i Colorado, Kyle Orton, viste sit værd og især før pausen arbejdede sig frem, kast efter kast, så Broncos førte 16-0 med to quarters igen.

Giants kom på fode og reducerede to gange via field goals, men mere blev det heller ikke til trods Mannings 230 yards.

I fjerde quarter lukkede Orton effektivt kampen, da han med et 17 yard-touchdown fandt Brandon Stokley i end zone - mens Matt Prater kort efter fuldendte aftenen med et afsluttende field goal.

Giants er treer i NFC East-divisionen, mens Broncos er nummer to i AFC West-divisionen.

Se samtlige stillinger her.

Green Bay Packers vandt hjemme 34-12 over Detroit Lions, mens Dallas Cowboys besejrede Oakland Raiders 24-7.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere