Manning: Supertalent og velgører

null

Football løber i blodet på Peyton Manning, der har været tippet til at få en stor karriere næsten lige siden sin fødsel.

Faderen, Archie Manning, havde selv en karriere i ligaen og var selv et stort navn i slutningen af halvfjerdserne. Efter karrieren sluttede i 1984, blev energien sat ind på at pleje hans tre sønners talent. Selv om den ældste, Cooper, aldrig nåede NFL, må Archie siges at være succesfuld i sin mission.

Således har både Peyton og lillebror Eli faste pladser som quarterbacks, og begge har hentet sig en Super Bowl-sejr. Peyton sidder dog på alle rekorderne, og her trues Peyton kun af søndagens modstander, Tom Brady.

– Hvad Tom har opnået i dette årti, er svært at forklare på kort tid, siger Manning til ESPN.

De to er dog ikke mere rivaler, end de ofte taler sammen.

– Manning har et stort kendskab til spillet. Han studerer det, forstår det og forstår, hvad han og hans hold gør rigtigt, fortæller Brady.

Selv om de har opnået næsten det samme på banen, er der stor personlighedsforskel. Mens Brady hygger sig med model-fruen til modeopvisninger, holder Manning sig hjemme med hustruen, han mødte i skoletiden.

Millionerne bruges heller ikke på store fester, men kæmpedonationer til både republikanske politikere og til behandling af syge børn. Således er der nu et børnehospital i Indianapolis, der er opkaldt efter den lokale quarterback-stjerne.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere