Hør Saints-træners vanvittige volds-peptalk

Træner og ledere i New Orleans Saints har fået kæmpestraffe for at belønne deres spillere for at skade modstanderne, og nu er der kommet lydfil frem med vanvittig peptalk fra holdets defensive coach

Gregg Williams virker pænt færdig i NFL. (Foto: AP)
Gregg Williams virker pænt færdig i NFL. (Foto: AP)

Der bliver ved med at komme rystende detaljer frem om NFL-holdet New Orleans Saints' famøse 'bounty-gate', som har kostet træner Sean Payton et års karantæne, hvilket koster ham 45 millioner kroner i tilbageholdt løn.

Skandalen går i al sin enkelhed ud på, at klubben har opfordret spillerne til og belønnet dem med kolde kontanter for at skade deres modstandere.

Senest er der dukket en lydfil op, hvor holdets defensive coach Gregg Williams holder en helt igennem vanvittig peptalk for sine spillere forud for slutspilskampen mod San Francisco 49'ers.

Han understreger gentagne gange vigtigheden af at gå efter modstandernes hoved, og siger blandt meget andet, at de skal 'dræbe Frank Gores hoved'.

Se også: Rystet NFL-træner: Karantæne koster ham 45 mio

Lydfilen er optaget af dokumentarfilmmageren Sean Pamphilon, som var til stede i forbindelse med sin film om Saints-spilleren Steve Gleason, der lider af den sjældne og dødelige nervesygdom ALS.

Hør den rablende peptalk her:

Gregg Williams er udelukket fra NFL på ubestemt tid, og det er tvivlsomt, om han nogensinde får lov til at vende tilbage.

1 af 2 Sean Payton er udelukket fra NFL i hele 2012-sæsonen. (Foto: AP)
2 af 2 Gregg Williams virker pænt færdig i NFL. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere