Se hvem der er bedst og værst inden slutspillet

Den regulære sæson i NFL er slut, derfor er Ekstra Bladets formbarometer skrumpet ind til 12 hold

20 hold kan begynde at forberede sig på næste sæson, mens 12 hold starter på en frisk i jagten på Vince Lombardi Trofæet. Det er tid til playoff i professionel, amerikansk football.

Ét af de hold, der stemplede ind til slutspillet på alleryderste mandat, var Green Bay Packers. Holdet har i ugevis lignet alt andet end en slutspilskandidat.

Se også: NFL-mestrene færdige: Her er slutspils-overblikket

Især efter den amerikanske højtid Thanksgiving, hvor holdet i bedste sendetid på nationalt tv blev ydmyget af divisionsrivalerne Detroit Lions, var det kun de allerstørste ostehatte-beklædte optimister, det gættede på, at Packers ville nå i slutspillet.

Se Packers' komiske fumble-touchdown

Men inden sidste spillerunde blev holdets styrmand og bedste spiller, Aaron Rodgers, sin skade kvit. Over for stod ærkerivalerne Chicago Bears, og så gik det, som det plejer, når A-Rod sender millimeterpræcise spiraler ned ad banen: Packers vandt - selv med ryggen mod muren og kun godt 30 sekunder tilbage af kampen.

To andre hold, San Diego Chargers og Philadelphia Eagles, sneg sig også med i slutspillet efter tætte kampe i sidste spillerunde.

Se afgørelsen på Cowboys-Eagles

Nederst i artiklen kan du se, hvordan Ekstra Bladets NFL-kommentator, offensiv koordinator på det danske A-landshold Thomas Brygmann, rangerer de 12 hold, der er med i slutspillet.

Er du uenig, kan du trykke på 'Sæt din liste' og lave dit eget formbarometer. Vi debatterer hans og din rangering i tv-programmet 'Den Offensive Linje' torsdag 2. januar på ekstrabladet.dk. Ris og ros modtages på: nfl@eb.dk.

0 kommentarer
Vis kommentarer