Fantastisk comeback sikrer Colts sejr

Rekorderne stod for fald i vildt comback af Indianapolis Colts lørdag aften

Andrew Luck og Colts leverede et forrygende comeback mod Chiefs. (Foto: AP)
Andrew Luck og Colts leverede et forrygende comeback mod Chiefs. (Foto: AP)

Det lignede klar Chiefs-triumf, da de kom på 38-10 i begyndelsen af tredje quarter af lørdagens wildcard-kamp mod Indianapolis Colts.

Men det var samtidig begyndelsen til et mareridtsagtigt scenarie for Kansas-mandskabet, der i den resterende del af kampen kun formåede at score to field goals, mens Colts i den grad vågnede op og stormede tilbage i opgøret.

Så meget, at det i sidste ende lige præcis rakte til sejr på 45-44 til Colts. NFL-historiens næststørste playoff-comeback...

Kun Buffalos 32 points comeback i 1993 mod Houston slår det.

Alle touchdowns fra et af historiens største comebacks

Få alle TDs fra et af historiens største comebacks

Andrew Luck leverede fire touchdown passes i de sidste to quarters og scorede tilmed på et fumble recovery.

TV: Her går football mom bersærk

Colts-quarterbacken fuldførte 29 af 45 passes - 443 yards i alt. Det er også kun gjort en gang bedre i playoff-historien. Klimakset opstod med fire minutter og 22 sekunder igen, da han sendte et pass af sted. 64 yards længere fremme nappede T.Y Hilton bolden og sikrede sejren. Også Hilton fik en plads i historiebøgerne. Han hev 13 receptions og 224 yards hjem og leverede to touchdowns. Det er rekord.

Stjernespil af Colts

Colts overraskede Chiefs med stjernespil

Dagen var en gennemført nedtur for Kansas City Chiefs.

Quarterback Alex Smith leverede ellers en stor kamp med fire touchdowns og 30 af 46 passes over 378 yards - og ingen interceptions. Men omkring ham faldt folk som fluer.

Ligaens måske bedste running back, Jamaal Charles, og dennes kollega Knile Davis samt receiver Donnie Avery blev alle skadet.

Det var ottende gang i træk, Chiefs tabte en playoff-kamp. Også det er rekord.

I aftenens anden wild card-kamp besejrede New Orleans Saints Philadelphia Eagles 26-24.

I aften mødes San Diego Chargers og Cincinnati Bengals, mens San Francisco 49'ers møder Green Bay Packers i de to sidste wild card-kampe.