Den skulle egentlig først vises under dette års Super Bowl, men en forsmag på en ølreklame med den østrigsk-amerikanske superstjerne har allerede nu set dagens lys. Det skete under Conference Final-kampene, som plejer at være udstillingsvindue for smagsprøver på årets Super Bowl-reklamer.
I reklamen for Bud Light, som du kan se udklip af over artiklen, er Terminator-skuespilleren udstyret med pagehår og pandebånd, klar til at spille bordtennis. Angiveligt fordi Bud Light gør dig klar til hvadsomhelst.
Sly og Arnold i fesen fængselsfilmSvimlende dyr reklame
Schwarzenegger har ifølge New York Post tjent tre millioner dollar på at medvirke i reklamen. Det svarer til 16,5 millioner danske kroner.
Dermed skriver han sig ind i rækken af berømtheder, der har tjent en formue på at medvirke i Super Bowl-reklamer. Den inkluderer blandt andet Laurence Fishburne, Danica Patrick, Scarlett Johansson, David Beckham og Ben Kingsley.
Arnold: Jeg tabte millioner på politikReklamepladsen under afviklingen Super Bowl er yderst eftertragtet, og prisen for en 30 sekunders TV-reklame er ifølge ABC News fire millioner dollar, eller 22 millioner danske kroner. Den korte version af reklamen varer cirka 30 sekunder, så Bud Light har formenltig betalt væsentligt mere for reklamepladsen.
Arnold Schwarzenegger har tidligere medvirket i japanske reklamer, men det er første gang man ser ham i en amerikansk reklamefilm. Reklamen i dens fulde længde bliver i øvrigt kun vist under Super Bowl.