Tilhængere af 49'ers og Seahawks er helt sikkert uenige, men de fleste football-fans ser nok mest frem til AFC-finalen mellem Denver Broncos og New England Patriots.
Det tredje møde i en conference-finale mellem de to måske bedste quarterbacks nogensinde er en sand lækkerbisken for elskere af amerikansk football.
San Francisco og Denver rykker nærmere Super BowlMen som om Manning mod Brady ikke var nok, så er Broncos og Patriots desuden de to bedste hold lige nu - lige en tand over NFC-finalisterne Seattle Seahawks og San Francisco 49'ers.
Det mener manden bag Ekstra Bladets formbarometer, offensiv koordinator og quarterback-træner på det danske A-landshold Thomas Brygmann.
TV: Skæbnedag for mesterlige ManningFaktisk er det hold, Thomas Brygmann er mindst overbevist om efter kampene i divisional-runden, Seattle Seahawks, der ellers har NFL's mest frygtede hjemmebane.
Se formbarometret over de fire resterende hold i NFL lige herunder. Vi debatterer weekendens to conference-finaler i tv-programmet 'Den Offensive Linje' på onsdag her på ekstrabladet.dk.