Nu starter NFL-festen: Det skal du holde øje med i år

NFL er garanti for drama i de sene aften- og nattetimer. Ekstra Bladet giver her en guide til den kommende sæson

NFL-ekspert på TV3 Sport Tommy Kjærsgaard spår meget mere succes i Seattle (Foto: AP)
NFL-ekspert på TV3 Sport Tommy Kjærsgaard spår meget mere succes i Seattle (Foto: AP)

Amerikansk fodbold er lig hårrejsende hits, savlfremkaldende catches og hjertetruende spænding.

I nat klokken 02.30 dansk tid tager de forsvarende Super Bowl-vindere, Seatle Seahawks, hul på sæson, når de tradition tro spiller årets første kamp. Ostehattene fra Green Bay Packers venter, og det første snap kan blive sat i gang. Endelig!

NFL-fans verden rundt har ligget i dvale syv måneder, men nu kan de store trøjer og den ovale bold igen flashes. Journalist og ekspert på TV3 Sport Tommy Kjærsgaard er også en af dem, der har glædet sig, og han giver her et bud på, hvem du skal holde ekstra øje med, når du kæmper mod søvnen de sene nattetimer.

Favoritterne:
1. Seattle Seahawks
- Den helt store favorit er Seattle Seahaws. De var det bedste hold by far i sidste sæson og har kun forbedret sig. De er et godt stykke foran de andre hold i ligaen, og jeg er sikker på, at Russel Wilson kun bliver bedre. Jeg tror, at Super Bowl bliver en gentagelse af sidste sæson med Broncos mod Seahawks, og det bliver helt samme omgang. Denver Broncos kommer ikke til at have en chance, siger ekspert på TV3 Sport Tommy Kjærsgaard.

Seattle Seahawks nappede trofæet sidste år. Tommy Kjærsgaard tror, at det vil gentage sig i år (Foto: AP)
Seattle Seahawks nappede trofæet sidste år. Tommy Kjærsgaard tror, at det vil gentage sig i år (Foto: AP)
 

2. Denver Broncos
- Min anden favorit er Denver Broncos, og det er hovedsagligt fordi, AFC-delen af NFL ser meget svag ud. Så længe Peyton Manning er på holdet,og han har så mannge offensive våben, så bliver han svær at stoppe. Samtidig har de fået DeMarcus Ware og lidt andre småstjerne, så defensiven er også blevet bedre, siger Tommy Kjærsgaard.

3. Philadelphia Eagles
- I mine øjne er Philadelphia Eagels også blandt favoritterne i år. Sidste år blæste den nye træner, Chip Kelly, ind i ligaen, og det bliver kun bedre. Forsvaret har fået mere tid til at vænne sig til trænerens system ligesom offense også er blevet bedre, fastår Tommy Kjærsgaard.

Skuffelserne:
1. San Francisco 49'ers
- Jeg tror, at 49'ers får det svært. Colin Kapernick bliver nok bedre og har fået Michael Crabtree tilbage, men jeg tror, at deres forsvar kommer til at gå ned af bakke. De har skader og en røvfuld af karantæner. Samtidig har det efterhånden udviklet sig et galehus, mens Jim Harbaugh ikke har kørt det særlig godt. De kommer til at tabe flere kampe, end de vinder, siger Tommy Kjærsgaard.

2. Dallas Cowbyos
- Jeg synes egentlig, at det ser fornuftigt ud hos mange af de andre store hold, men der er selvfølgelig Dallas Cowboys. Deres fans får en meget lang sæson. Jeg er lettere chokeret over, hvor dårligt et forsvar, de har. Det er uden tvivl det dårligste i NFL, og det virker som om, at de har glemt at rekruttere til defensiven, siger siger Tommy Kjærsgaard.

Cheerleaderne:
Tingene omkring football er også fantastiske. Især cheerleaderne. Helt uforståeligt har syv hold valgt ikke at have cheerleadere. Skam jer; Buffalo Bills, Chicago Bears, Cleveland Browns, New York Giants, Pittsburgh Steelers, Detroit Lions og Green Bay Packers. Her følger en samling af de bedste billeder

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Det skal du holde øje med:
1. Russel Wilson
- Russel Wilson vil træde ind i elitestatus og blive blandt de aller bedste Quarterbacks i ligaen. Sidste år sagde mange, at han bare var god, fordi han havde et godt forsvar. Men jeg er sikker på, at han vil overbevise folk i år, spår Tommy Kjærsgaard

2. Aaron Rodgers
- Jeg tror, at alle vil sige, at Rodgers er den bedste QB når sæsonen er slut. Han vil overtager tronen fra de gamle i år, siger Tommy Kjærsgaard.

3. Super-rookies
- Der er to meget spændende rookies i år. Quarterback Johnny "Football" Manziel og forsvarspiller Jadeveon Clowney. Førstnævntes attitude er jeg helt vild med, og han leverer bare highlight på highlight. Prøv at søg på ham på youtube. Jeg glæder mig også rigtig meget til at se Houston Texans 'Pass Rush'-forsvar. De har i forvejen J. J. Watt, der er besat af at være den bedste. Brian Cushing kommer tilbage fra skade, mens Jadeveon Clowney også ser spændende ud, siger Tommy Kjærsgaard.

Russel Wilson kan se frem til en stor sæson, spår Tommy Kjærsgaard (Foto: AP)
Russel Wilson kan se frem til en stor sæson, spår Tommy Kjærsgaard (Foto: AP)
 

Nye regler:
NFL har indført otte nye regler til denne sæson. Du kan læse om dem her: Washington Post. Det mest bemærkelsesværdige er, at NFL fortsætter deres nultolerance-politik. Enhver form for hån eller overdreven jubel rettet mod modstandere eller dommere bliver straffet med 15 yards. Samtidig er det heller ikke lovligt at 'dunke' bolden ned mellem målstængerne efter touchdown. God fornøjelse Richard Sherman.

Hold dig vågen:
Desværre vil gud, at NFL bliver spillet i en anden tidszone end den danske. På de sene nattetimer kan det skabe problemer med at holde sig vågen. Store problemer. Men frygt ej. Her følger syv tips til at holde sig vågen (kilde: Samvirke.dk).

1. Drik kaffe
2. Spis mørk chokolade
3. Hold væskebalancen
4. Åben vinduet
5. Hold pause på arbejdet
6. Gå en tur
7. Tag en lur

0 kommentarer
Vis kommentarer