Ofrer NFL-karrieren for at give nyre til bror

Den succesfulde NFL-spiller Ma'ake Kemoeatu er gået på tidlig pension for at donere sin ene nyre til sin lillebror

Det skorter bestemt ikke på broderkærlighed mellem de to giganter. (Foto: AP)
Det skorter bestemt ikke på broderkærlighed mellem de to giganter. (Foto: AP)

Brødrene Ma'ake og Chris Kemoeatu er kæmpestore, og var på trods af en hård opvækst begge succesfulde NFL-spillere i hver deres klub.

Storebror Ma'ake var nose tackle for Baltimore Ravens, og lillebror Chris var guard for Pittsburgh Steelers.

Se også: NFL: Topspiller alligevel suspenderet for vold  

Men de seje gutter kunne ikke løbe fra, at Chris' krop gjorde mere og mere ondt. Det var nyrerne, den var gal med, og i 2011 måtte han stoppe den flotte karriere i en alder af blot 28 år. Og storebroren tog en svær, men hjertevarmende beslutning: Han stoppede sin football-karriere sæsonen efter, for at tage sig af Chris.

Ma'ake havde hele tiden muligheden for at vende tilbage til football-banen, hvor han var frygtet som en ustoppelig kolos, men han blev ved brorens side, og nu er det endegyldigt forbi med NFL-karrieren.

Måtte på diæt før operation
Chris havde brug for en ny nyre, og storebroren var ikke et sekund i tvivl om, at han ville donere sin. Til alt held matchede de, og så var sagen afgjort.

Se også: NFL-stjerne slog sin søn: Jeg blev selv slået som barn  

- Min far insisterede på at donere sin nyre, og vi kom faktisk op at skændes, for jeg ville ikke lade ham gøre det. Jeg er den ældste af syv børn, og det var mit ansvar at tage mig af mine yngre brødre og søstre, siger Ma'ake Kemoeatu til USA Today.

Begge brødre var nødt til at smide en del kilo for at undergå operationen, men 27. august skete det endelig, og med den happy ending at begge har det fremragende i dag.

1 af 2 Ma'ake Kemoeatu var naturligt nok frygtet blandt modstanderne, da han spillede for bl.a. Carolina Panthers. (Foto: AP)
2 af 2 Det skorter bestemt ikke på broderkærlighed mellem de to giganter. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer