Annonce:
Annonce:

Carolina Panthers smadrer ærkerivaler i rekordjagt

Carolina Panthers kunne roligt spare sin stjernequarterback i sidste quarter, da man vandt 38-0 over rivaler

Atlanta Falcons-spillerne rev og sled for at stoppe Panthers - men forgæves. Cam 'Superman' Newton var ustoppelig, igen, og Panthers udbyggede deres vilde sejrsstime. (Foto: AP)
Atlanta Falcons-spillerne rev og sled for at stoppe Panthers - men forgæves. Cam 'Superman' Newton var ustoppelig, igen, og Panthers udbyggede deres vilde sejrsstime. (Foto: AP)
Annonce:
Følg NFL

Carolina Panthers er indtil videre det perfekte hold i årets NFL.

Med en knusende 38-0-sejr over divionsrivalerne fra Atlanta Falcons har Carolina nu vundet sæsonens 13 første kampe. Dermed er holdet tre sejre fra at vinde alle sæsonens 16 kampe inden slutspillet.

Det er kun sket en enkelt gang før, at et hold har vundet 16 kampe ud af 16 i den regulære sæson. Det skete i 2007, da New England Patriots marcherede gennem sæsonen, men endte med at tabe Super Bowl til New York Giants.

Coldplay til Super Bowl

Den altoverskyggende grund til Carolina Panthers' dominerende spil har været holdets quarterback Cam Newton, som ifølge eksperter og kommentatorer fører an i kampen om at blive årets mest værdifulde spiller, MVP, i NFL.

Mod Atlanta Falcons var Newton endnu engang fuldstændig ustoppelig.

Matt Ryan fumbler efter en hård tackling af Kawann Short. Ikke et eneste point satte Falcons' quarterback på tavlen. (Foto: AP)
Matt Ryan fumbler efter en hård tackling af Kawann Short. Ikke et eneste point satte Falcons' quarterback på tavlen. (Foto: AP)
 

Annonce:

Den høje quarterback ledte Carolina til touchdowns på holdets tre første boldbesiddelser. To af dem var med dybe kast til receiver Tedd Ginn og et enkelt ved et løb af runningback Jonathan Stewart.

Newton ramte sine receivere på 15 af sine 21 kast. Det gav ham 265 yards og tre touchdowns, inden Carolina overlegent kunne sætte ham på bænken mod slutningen af tredje quarter, da sejren var sikker.

Carolinas forsvar prægede også kampen, som det har gjort så mange gange før i årets udgave af NFL.

Fire gange tvang holdet Atlanta Falcons til turnovers, og fem gange nedlagde man Atlantas fortvivlede quarterback Matt Ryan med sacks.

Atlanta Falcons, der startede sæsonen med fem sejre, er efter seks nederlag i træk nede på en statistik, der tæller seks sejre og syv nederlag. Allerede om to uger møder Atlanta igen Carolina, men denne gang får holdet glæde af hjemmebanefordel.

Carolina Panthers er med sejren sikker på at sidde over i første runde af slutspillet som et af de seedede hold.

Ubarmhjertigt tromlede Panthers over de arme Falcons-spillere. (Foto: AP)
Ubarmhjertigt tromlede Panthers over de arme Falcons-spillere. (Foto: AP)
 

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
Nej tak, Søren Pape - du skal ikke være statsminister
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: