Chargers går i NFL-slutspil efter dramatisk afslutning

Michael Badgley leverede fem field goals, da Los Angeles Chargers slog Baltimore Ravens i NFL-slutspillet.

Los Angeles Chargers er klar til kvartfinalen, hvor bomstærke New Emgland Patriots venter. Foto: Gail Burton/AP/Ritzau Scanpix
Los Angeles Chargers er klar til kvartfinalen, hvor bomstærke New Emgland Patriots venter. Foto: Gail Burton/AP/Ritzau Scanpix

Los Angeles Chargers fik en fornem indledning på slutspillet i NFL, da klubben søndag aften spillede sig videre.

Det skete med en sejr på 23-17 ude over Baltimore Ravens.

Dermed er Los Angeles Chargers videre til næste runde, hvor det i kvartfinalen om en uge gælder opgøret på udebane mod New England Patriot.

Rookie Michael Badgley blev gæsternes helt store profil. Han leverede fem field goals i opgøret, og det kunne være blevet til seks, men Badgley misbrugte et forsøg i tredje periode.

Takket være Badgleys scoringer bragte Los Angeles Chargers sig foran 12-0 efter de to første perioder.

Holdet kom også foran 23-3 i fjerde periode, inden hjemmeholdet indledte jagten og fik reduceret.

Baltimore Ravens måtte dog sande, at det ikke lykkedes at hente sejren. Og med nederlaget er det slut i slutspillet i denne sæson for klubben.

Lamar Jackson fra Baltimore blev dagen før sin 22-års fødselsdag den yngste quarterback i historien i NFL-slutspillet.

Lørdag blev slutspillet sparket i gang med sejre til Indianapolis Colts og Dallas Cowboys.

Colts vandt overbevisende 21-7 på udebane mod Houston Texans, mens Dallas Cowboys i en langt mere jævnbyrdig affære slog Seattle Seahawks 24-22.

Senere natten til mandag dansk tid findes der en vinder af opgøret mellem Chicago Bears og de forsvarende NFL-mestre fra Philadelphia Eagles.

Se også: Ingen kan stoppe os nu! Colts og Mack tordner videre i NFL

Se også: Var en stor succeshistorie: Nu er han dømt for at ville slå eks-kæreste ihjel

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere