Dansker får sparket i USA

Tampa Bay Buccaneers fritstiller Phillip Andersen efter at have hentet flere nye spillere i draften

Før sit skifte til USA spillede Phillip Andersen i den tyske klub Berlin Rebels. Nu er danskeren fritstillet i Tama Bay Buccaneers. Foto: PR Foto
Før sit skifte til USA spillede Phillip Andersen i den tyske klub Berlin Rebels. Nu er danskeren fritstillet i Tama Bay Buccaneers. Foto: PR Foto

Den danske kicker Phillip Andersens drøm om at komme til at optræde i verdens bedste liga for amerikansk fodbold, NFL, er indtil videre slut.

Mandag oplyser Tampa Bay Buccaneers, at den 28-årige Phillip Andersen sammen med en håndfuld andre spillere er blevet fritstillet.

Det sker for at gøre plads i truppen til otte spillere, som Buccaneers valgte i weekendens draft.

Tampa Bay Buccaneers gav i februar Phillip Andersen en treårig rookiekontrakt, som klubben dog kunne opsige, når den havde lyst, efter at danskeren havde imponeret med sin sparketeknik på en træningslejr.

Før sit skifte til NFL-holdet i Florida spillede Phillip Andersen for det tyske hold Berlin Rebels. I Danmark har Phillip Andersen spillet for Amager Demons, Herlev Rebels og Søllerød Gold Diggers.

Draften gjorde ikke ondt på alle danskere. For fynboen Hjalte Froholdt blev der tale om en decideret valgfest, eftersom New England Patriots valgte den 22-årige NFL-aspirant i fjerde runde af draften.

Dermed blev Froholdt den blot anden dansker til at komme igennem nåleøjet. Den seneste - og eneste før i weekenden - var Morten Andersen, som er gået over i historiebøgerne som kicker med en plads i hall of fame over there.

NFL-draften er en årlig begivenhed, hvor de 32 NFL-hold skiftes til at vælge de bedste spillere fra de amerikanske universiteter.

Se også: Patriots hylder danske Hjalte: Han er klog

Se også: Kan blive mangemillionær med NFL-kontrakt

Læs meget mere om NFL her:

Sport og Spil Ligaen der rystede hele verden: Skandalernes holdeplads

Natten til mandag skrev Peyton Manning sig ind som historiens største, mener Jimmy Bøjgaard (Foto: AP) Sport og Spil Superstjernen Manning: Startede som bolddreng for dansk kicker

Cicinnatti Bengals' cheerleadere blev til tider tvunget til at tabe sig. Foto: Privat/Getty Images Sport og Spil Fyret for letpåklædt billede: Få indblik i den dystre cheerleader-verden

Silverdome i staten Michigan i USA er blot et af eksemplerne på sportsbygninger og -komplekser, der i dag forfalder. Foto: Daniel Mears/AP Sport og Spil I frit forfald: Se sportens forladte arenaer

11 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere