- Det er barbarisk! Tæver modstander med hjelm

NFL-stjerner står foran stensikker karantæne, efter simpel tackling udviklede sig til voldsomt slagsmål

Mason Rudolph har mistet sin hjelm. Den står Myles Garrett med. Om lidt hamrer han den i hovedet på Rudolph...Foto: Ken Blaze/USA TODAY Sports/Ritzau Scanpix
Mason Rudolph har mistet sin hjelm. Den står Myles Garrett med. Om lidt hamrer han den i hovedet på Rudolph...Foto: Ken Blaze/USA TODAY Sports/Ritzau Scanpix

Det var en ganske simpel tackling. Kampen var ved at ebbe ud, og bolden var væk.

Alligevel fik Cleveland Browns’ defensive end Myles Garrett tacklet Pittsburgh Steelers’ quarterback Mason Rudolph tilpas aggressivt til, at det endte galt.

Helt galt.

For mens kameraerne fulgte bolden op midt på banen, klamrede de sig hinanden, mens de faldt om på græsset. Ingen ville give sig.

Den slags dueller og infights forekommer så godt som hele tiden i NFL. Men de fleste stopper her.

Garrett og Rudolph valgte dog at tage den lidt videre.

Garrett havde tacklet sin modstander, netop som Rudolph havde sluppet bolden, og tvang ham ned. Det så ud som om Garrett herpå slog Rudolph, mens quarterbacken forsøgte at rejse sig – uden held. En dommer og to andre Steelers-spillere fór mod dem, mens Garrett fik rejst sig.

Det lykkedes ikke at skille dem ad.

 

De langsomme gengivelser viste, at Garrets tackling som sådan ikke var ulovlig. Den var måske nok unødvendig, og Rudolph lignede en da også en mand, der var irriteret over det. Han forsøgte, så snart han var i græsset, at rive hjelmen af Garrett.

Det lykkedes ikke.

Rudolph fik først rejst sig, da Garrett flåede hjelmen af ham. Men nu var han blottet, og den stiktossede Garrett havde pludselig et våben. Ak…havde han bare smidt hjelmen på græsset og vendt sig om.

Sport og Spil Ligaen der rystede hele verden: Skandalernes holdeplads

I stedet hamrede han hjelmen i skallen på Rudolph. Det var overlagt og alt for brutalt. Gudskelov forvoldte den ikke større skade, end at Rudolph chokeret hævede armene over hovedet i vantro og tog et par skridt væk.

En Steelers-spiller, David DeCastro, var allerede helt oppe i ansigtet på Garrett, og da denne havde slået Rudolph, kom yderligere en, Maukice Pouncey, til. Og det var ikke for at sige tak for kampen. Denne gik ganske enkelt amok i slag, og de to Steelers-spillere fik nu Garrett på jorden, hvor der en brøkdel af et sekund senere også blev sparket til hans hoved.

Foto: Jason Miller/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Jason Miller/AFP/Ritzau Scanpix

Foto: Jason Miller/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Jason Miller/AFP/Ritzau Scanpix

Foto: Ken Blaze/USA TODAY Sports/Ritzau Scanpix
Foto: Ken Blaze/USA TODAY Sports/Ritzau Scanpix

Myles Garrett spiller vist ikke næste gang for Browns. Foto: Jason Miller/AFP/Ritzau Scanpix
Myles Garrett spiller vist ikke næste gang for Browns. Foto: Jason Miller/AFP/Ritzau Scanpix
 

Var der ikke kommet en Browns-spiller imellem, er det ikke godt at vide, hvad der var sket med det spark.

Snart var alle aktive spillere samlet på få kvadratmeter til en god omgang diskussion, råberi og adskillelse af diverse kamphaner, der stod lidt for tæt i den tilspidsede situation. Herefter lykkedes at dæmpe gemytterne.

Det oser af karantæne til i hvert fald Myles Garrett for at have slået Mason Rudolph med hjelmen. Og lige så sikkert synes det, at Maukice Pouncey, fordi han sparkede Garrett, også kan se frem til et efterspil.

- Han får sig en karantæne. Vi ved ikke, hvor lang den bliver, men det kommer til at gå ud over holdet, sagde Browns’ quarterback Baker Mayfield efter kampen.

Legenden Troy Aikman, der er medkommentator for Fox kaldte scenen for ’barbarisk’, mens Odell Beckham Jr., receiver hos Browns, fik set episoden i langsom gengivelse efter kampen.

- Det er grimt. Det er ikke noget, vi gider se på i NFL, sagde stjernen.

Browns slog I øvrigt Steelers 21-7. Deres blot fjerde sig over lokalrivalerne i ti år.

Se også: Tidligere NFL-stjerneskud død 38 år gammel

Se også: Sportsstjerne tilstår voldtægt - og slipper billigere

Mayweathers hang til bling bling er velkendt. Uret på armen er også en dyr fætter, men er dog ikke dyreste i bokserens samling. Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Dolberg fik stjålet sit: Se sportsstjernernes vilde ure

30 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere