- Det er vanvittigt! Stjernens 'bror' stjal historisk Super Bowl-show

Julian Edelman var en af de få spillere, der formåede at flytte bolden fremad i nattens Super Bowl

Julian Edelman jubler med Tom Brady, da triumfen er en kendsgerning. Foto: Harry How/Getty Images/AFP
Julian Edelman jubler med Tom Brady, da triumfen er en kendsgerning. Foto: Harry How/Getty Images/AFP
Følg NFL

New England Patriots' wide receiver Julian Edelman blev efter søndagens Super Bowl i Atlanta kåret som kampens mest værdifulde spiller (MVP).

Han stod for 141 yards på ti grebne bolde i kampen, der endte 13-3 i Patriots' favør. Derudover løb han yderligere otte yards på et løbespil.

Du kan læse mere om Patriots' sejr her: Historisk triumf for Brady og Patriots

Edelman var således en af de få spillere, der formåede at flytte bolden frem på banen i en kamp, der var domineret af de to holds forsvarslinjer.

- Forsvaret holdt dem til tre point og var fantastisk. Hele forsvaret skulle være MVP, siger Julian Edelman på pressemødet efter kampen.

Han indrømmer, at sejren ikke blev skaffet på smukkeste vis.

- Det handler om at blive ved med at kæmpe, når det er op ad bakke. Det var ikke kønt, men jeg vil tage en grim sejr over et nederlag hver eneste gang, siger han.

Ligaen der rystede hele verden: Skandalernes holdeplads

Quarterback Tom Brady kiggede igen og igen efter Edelman, når han skulle dirke låsen til Rams-forsvaret op.

Som en bror
De to har gennem en årrække haft et stærkt makkerskab på banen, og Edelman har udviklet sig til at være et af Bradys sikreste våben.

- Tom er som en bror. Han har hjulpet mig og lært mig meget gennem sin væremåde og sine handlinger. Som spiller, far og familiemand.

- Det er en ære at få lov at spille med ham. Det er ret vanvittigt, siger Edelman.

Den følelse er tydeligvis gengældt.

Tom Brady kalder efter kampen den trofaste receiver for en "fighter", efter at wide receiveren tidligere på sæsonen vendte tilbage efter en længere skadespause.

- Han spillede sin bedste kamp i den her sæson, siger Tom Brady.

- Jeg er så stolt af ham og det, han har opnået, efter at han kom tilbage fra sin korsbåndsskade, siger han.

Med sin præstation søndag rangerer Julian Edelman nu som nummer to på listen over receiving yards i NFL-slutspillet.

Med 1412 yards har han dog et stykke op til nummer et, Jerry Rice, der opnåede 2245 yards i sin karriere.

Edelman er den syvende wide receiver, der modtager prisen som Super Bowl MVP.

Snød sin egen mor: Mand på flugt med falske Super Bowl-billetter

Kæmpe brøler: Danske tv-seere raser efter Super Bowl

Patriots slider sig til pointfattig Super Bowl-sejr

Husker du OJ Simpson? Den groteske retssag

Fyret for letpåklædt billede: Få indblik i den dystre cheerleader-verden

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksen slipper med skrækken og lader andre tage skraldet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind