Domstol ophæver Bradys karantæne i Deflategate

En amerikansk domstol har ophævet karantæne, som NFL-stjernen Tom Brady er blevet tildelt i 'Deflategate'-sag

Tom Brady kan ånde lettet op. Han får alligevel ikke fire dages karantæne. (Foto: AP/Charles Krupa)
Tom Brady kan ånde lettet op. Han får alligevel ikke fire dages karantæne. (Foto: AP/Charles Krupa)

Quarterbacken Tom Brady fra New England Patriots kan alligevel se frem til at være med fra starten af den kommende NFL-sæson.

Brady var ellers blevet idømt en karantæne på fire spilledage i den såkaldte 'Deflategate'-sag, men nu har en amerikansk domstol ophævet superstjernens karantæne.

NFL-organisationen stadfæstede ellers karantænen i slutningen af juli, men torsdag kom kontrameldingen fra en amerikansk domstol.

Se også: Tom Bradys håb punkteret: Fire dages karantæne

Sagen handler om, at Patriots bevidst fjernede luft fra holdets egne bolde i AFC-finalen mod Indianapolis Colts i januar. Dermed blev boldene lettere at håndtere.

Patriots vandt den omtalte kamp 45-7 og røg dermed i Super Bowl, som holdet vandt over Seattle Seahawks.

Efterfølgende slog NFL fast, at Tom Brady var medskyldig, da han havde viden om de flade bolde.

Se også: Deflategate: Patriots accepterer straf

NFL-chefen Roger Goodell har allerede meddelt, at NFL vil anke domstolens afgørelse, og dermed er det sidste kapitel i "Deflategate" næppe skrevet.

0 kommentarer
Vis kommentarer