Dræbt i ulykke - blev kun 36 år

Den tidligere NFL-spiller Tavaris Jackson har mistet livet i en bilulykke

Tavaris Jackson, der her skriver autografer til unge fans, blev blot 36 år. Arkivfoto: Cory Myers/AP/Ritzau Scanpix
Tavaris Jackson, der her skriver autografer til unge fans, blev blot 36 år. Arkivfoto: Cory Myers/AP/Ritzau Scanpix

NFL og football-miljøet i Tennessee er ramt af sorg.

Søndag aften lokal tid mistede Tavaris Jackson livet i en bilulykke. Han blev blot 36 år. Det bekræfter hans arbejdsgiver, collegeholdet Tennessee State.

Ulykken skete i Alabama, hvor Tavaris Jackson kom fra.

Der var angiveligt ikke andre køretøjer involveret i ulykken, der indtraf, da den tidligere NFL-spillers bil angiveligt ramte et træ. Det skriver TMZ.

Inden han blev quarterback-træner for Tennessee State, nåede Tavaris Jackson ti sæsoner i NFL.

Han blev valgt at Minnesota Vikings i anden runde af draften i 2006, hvor den daværende Vikings-træner Brad Childress beskrev ham som 'en usleben diamant'.

Arkivfoto: Jim Mone/AP
Arkivfoto: Jim Mone/AP
 

Jackson nåede seks sæsoner i Minnesota, inden han fik et enkelt år hos Buffalo Bills og fire hos Seattle Seahwaks.

Hos sidstnævnte opnåede han karrierens højdepunkt, da han var backup for den startende quarterback, Russel Wilson, da Seahawks vandt Super Bowl XLVIII.

Måtte have ilt efter første møde med Ronaldo

Her må de gerne træne - og Zlatan var med!

Beskylder Solbakken for at bryde løfte