Drømmen smadret i sidste sekund

Super Bowl-mestrene Tampa Bay Buccaneers taber 27-30 til Los Angeles Rams i NFL og er ude af slutspillet

Helt vild afgørelse: Buccanners laver comebacket, men Rams tager sejren på FG i sidste sekund
Følg NFL

Tom Brady og de regerende Super Bowl-mestre fra Tampa Bay Buccaneers får ikke mulighed for at forsvare sidste sæsons titel i NFL.

Det står klart, efter at holdet natten til mandag dansk tid blev sendt ud af slutspillet med et nederlag til Los Angeles Rams på 27-30.

På Raymond James Stadium i Tampa, Florida, blev publikum vidne til et højdramatisk opgør, hvor Rams' kicker Matt Gay sikrede sejren til udeholdet, da han med kampens sidste spark sendte et field goal ind mellem målstolperne.

Tampa Bay Buccaneers var ellers tæt på at fuldføre et vanvittigt comeback, da holdet i fjerde quarter formåede at udligne til 27-27 efter at have været nede med 3-27.

Sejren betyder, at Los Angeles Rams avancerer til mesterskabskampen i NFC-divisionen. Det svarer til en semifinale i slutspillet.

Her skal holdet op imod San Francisco 49'ers, og vinderen af den kamp går videre til Super Bowl.

I fjerde AFC-finale i træk
I nattens anden slutspilskamp skulle sidste års Super Bowl-finalister Kansas City Chiefs forsøge at spille sig i holdets fjerde finale i AFC-divisionen i træk.

Og det lykkedes hjemme på Arrowhead Stadium, da holdet besejrede Buffalo Bills med 42-36.

Det holdt dog hårdt for hjemmeholdet, der måtte ud i forlænget spilletid for at sikre sig sejren efter fire helt lige quarters.

Her blev tight end Travis Kelce helten for Kansas, da han efter godt fire minutter greb en aflevering fra quarterback Patrick Mahomes og lavede det afgørende touchdown.

Kansas City Chiefs skal i AFC-finalen møde Cincinnati Bengals. Vinderen af den kamp skal enten møde Los Angeles Rams eller San Francisco 49'ers i Super Bowl, der spilles i Los Angeles 13. februar.

Lyt til 'Agenterne'

Klokken 23.38 blev Manchester United-FC København i 2020 fløjtet af, og klokken 3 havde Rasmus Falks agent, Mads Bach Lund, det første møde med en af Falks mange bejlere den sommer.

I ottende afsnit af 'Agenterne' bringer Mads Bach Lund os tæt på det forløb, der i december 2020 gjorde Falk til Superligaens - måske - bedst betalte spiller.

 

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+