Efter dramatisk rekordshow: Derfor vil finalen blive husket for altid

Her er de mange fra rekorder fra den hæsblæsende og semi-kontroversielle Super Bowl mellem New England Patriots og Atlanta Falcons

Onlinemedier bruger ofte vendingen vanvittig lidt lemfældigt.

I tilfældet den 51. udgave af Super Bowl var det helt berettiget.

Mens Lady Gaga i pausen stak til den nye regering og præsident Trump ved at indlede sit show med at synge den gamle borgerrettigheds-hymne 'This Land Is Your Land', gik Breaking Bad-skuespilleren Bryan Cranston til tasterne på Twitter.

'Lady Gaga' dækkede mere af banen end Patriots', skrev han.

Men det var efter første halvleg.

Lady Gaga stak til den amerikanske immigrations-politik med en venstreorienteret hymne, før hun blev sænket ned til det egentlige show. Foto: AP
Lady Gaga stak til den amerikanske immigrations-politik med en venstreorienteret hymne, før hun blev sænket ned til det egentlige show. Foto: AP
 

I anden halvleg og i særdeleshed fjerde quarter blev der trykket på speederen, hvilket resulterede i et comeback, som går over i sportshistorien. Et væld af rekorder blev sat; og held og lykke med at slå dem som blev sat af quarterbacken Tom Brady.

New England Patriots var bagud med 25 point i tredje quarter, men fremtvang alligevel overtime med 28-28, hvor de sikrede 34-28 og holdets femte Super Bowl.

Med sejren blev Tom Brady den første quarterback i NFL-historien med fem Super Bowl-ringe - og sammen med Charles Haley (49'ers og Cowboys) den blot anden spiller, som har præsteret det.

Tom Brady blev også den første spiller nogensinde, som fire er gange er blevet MVP (mest værdifulde spiller) i Super Bowl, ligesom han forbedrede sin egen Super Bowl-rekord med 43 pass completions.

Patriots-quarterbackens 466 passing yards i finalen var desuden en forbedring af Kurt Warners rekord på 414 sat i Super Bowl XXXIV i 2000 for St. Louis Rams.

Tom Brady kysser modelfruen Gisele Bundchen, mens datteren er optaget af andre opgaver. Foto: AP
Tom Brady kysser modelfruen Gisele Bundchen, mens datteren er optaget af andre opgaver. Foto: AP
 

Julian Edelman stod for finalens mest imponerende catch. Foto: AP
Julian Edelman stod for finalens mest imponerende catch. Foto: AP
 

New England har kun vundet Super Bowl med Brady som quarterback og Bill Belichick på sidelinjen. Cheftrænerens fem sejre og syv Super Bowls er ligeledes rekord.

Runningbacken James White sluttede med 14 receptions og 20 point - begge dele er Super Bowl rekord.

Finalens vildeste øjeblik var dette catch fra Julian Edelman. Bagud med otte point og med blot 2,28 minutter tilbage af kampen lykkes det ham hårdt presset af tre modstandere at rage bolden til sig med en enkelt hånd og fremtvinge første down.

- Jeg fatter ikke, hvordan Edelman greb den. Jeg tror heller ikke, han selv ved, hvordan det lykkes for ham, lød det fra Tom Brady efter kampen.

Selv om Super Bowl LI ikke bød på kontroverser i stil med Janet Jacksons bare brystvorte, forløb den heller ikke gnidningsfrit.

NFL-kommissæren Roger Goodells tale blev overdøvet, da han uddelte Vince Lombardi-trofæet til New England Patriots-ejer Robert Kraft. Patriots fans er stadig ikke tilfredse med håndteringen af den såkaldte 'Deflate-gate', hvor angiveligt fusk med trykket i boldene blandt andet kostede karantæne til Tom Brady.

Lady Gagas venstreorienterede protestsang bliver med garanti også et tema i USA. Besejrede Hillary Clinton fangede i hvert fald henvisningen til Trump og den nye præsidents dekreter ...

Lady Gaga stod for underholdningen ved half time. Foto: AP
Lady Gaga stod for underholdningen ved half time. Foto: AP

Woody Guthries gamle protestsang 'This Land Is Your Land' regnes som en alternativ nationalsang for venstrefløjen. Foto: AP
Woody Guthries gamle protestsang 'This Land Is Your Land' regnes som en alternativ nationalsang for venstrefløjen. Foto: AP
 

New England Patroits-ejeren Robert Kraft var naturligvis en glad mand. Hvorvidt han som quarterbacken Tom Brady er Donald Trump-fan og går ind for 'America First' skal være usagt. Men dette citat illustrerer i hvert fald, at milliardæren har svært ved at skelne USA fra verden. 

- Jeg sagde til vores fans for to år siden, at det var den sødeste sejr af alle, men meget er sket siden da. Det kræver ingen forklaring. Denne er utvetydigt den sødeste.

- Jeg er stolt over for femte gange at sige, at Patriots er verdensmestre!

Patriots-ejer  Robert Kraft mener tilsyneladende, at den nationale amerikanske fodboldliga er et verdensmesterskab. Foto: AP
Patriots-ejer Robert Kraft mener tilsyneladende, at den nationale amerikanske fodboldliga er et verdensmesterskab. Foto: AP

Seks store sports-comebacks

VM-finalen i 1954
'Das wunder von Bern' kalder tyskerne VM-sejren i 1954. Ungarn var kæmpefavoritter før finalen. Med Ferenc Puskás og Sandor Kocsis i spidsen havde ungarerne ikke tabt en kamp i hen ved fire år. I den indledende runde slog de tyskerne med 8-3 og var foran med to mål efter blot otte minutter af finalen. Alligevel vandt Tyskland sin første VM-titel med 3-2.

Wimbledon-finalen 1993:
Jana Novotna var et parti fra sin første grand slam, da hun førte med 5-1 i det afgørende sæt mod Steffi Graf. Men tjekken smeltede fuldstændigt sammen, og lod den suveræne tysker løbe med titlen.

UEFA-cup, tredje runde, december 1994:
Vi husker det som miraklet i Madrid. OB havde tabt 3-2 på hjemmebane mod mægtige Real Madrid og var så godt som ude af UEFA Cup'en. Lige indtil de slog mastodonten med Michael Laudrup på holdet på Bernabéu med 2-0. Brøndby stod også for et mindeværdigt comeback i UEFA Cup'en i 1996. Efter at have tabt 3-1 i Parken, slog de Karlsruhe i Tyskland med hele 5-0.

Champions League-finalen 1999:
Hvis nogen fodboldhold formår at udnytte samtlige 90 minutter i en fodboldkamp er Tyskland og Bayern München. I 1999 blev de sejrsvante tyskere ramt af et uhyre sent comeback, da Teddy Sheringham og Ole Gunnar Solskjær med scoringer i overtiden vendte finalen på hovedet.

OL-finalen 2000 i kvindehåndbold:
Danmark har vundet OL i kvindehåndbold på dramatisk vis tre gange, og i 2000 inkluderede det et spektakulært comeback. På et tidspunkt var Pytlicks piger bagud med otte mål, og med 14 minutter igen stod der 17-23. Herefter præsterede danskerne seks scoringer på stribe og sikrede guldet med en sejr på 31-27.

Champions League-finalen 2005:
AC Milan havde afgjort finalen ved pausen, hvor italienerne førte med 3-0. Lige indtil Liverpool med scoringer af Steven Gerrard, Vladimir Smicer og Xabi Alonso iværksatte det mindeværdige comeback, som blev fuldført efter forlænget spilletid og straffespark.

Ryder Cup 2012:
Europa var bagud med 10-6 før de 12 singler, men vandt alligevel 14,5-13,5. Amerikanerne havde gjort det samme på Brookline i 1999. Miraklet på Medinah var imidlertid på udebane.

Se også: Nattens mirakel alle taler om: Det bedste nogensinde!

Se også: Brady hylder mental styrke efter historisk comeback

Sport og Spil Ligaen der rystede hele verden: Skandalernes holdeplads

Se også: Vanvittigt comeback: Brady vinder femte Super Bowl

Se også: Slår Tom Brady: Han er årets bedste NFL-spiller

Natten til mandag skrev Peyton Manning sig ind som historiens største, mener Jimmy Bøjgaard (Foto: AP) Sport og Spil Superstjernen Manning: Startede som bolddreng for dansk kicker

31 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere