Efter sejr i overtid: De er klar til Super Bowl

Dette års Super Bowl bliver et opgør mellem New England Patriots og Los Angeles Rams.

Begejstringen var enorm blandt de mange Rams-fans. Video: Reuters

New England Patriots har for tredje år i træk spillet sig frem til finalen i NFL, der er topligaen for amerikansk fodbold.

Patriots sikrede sig en plads i Super Bowl med en udebanesejr på 37-31 over Kansas City Chiefs natten til mandag dansk tid.

Efter de ordinære fire quarters havde begge hold scoret 31 point, men et touchdown af Rex Burkhead i overtiden sikrede Patriots sejren.

- Overtid, på udebane, mod et fantastisk hold. Det krævede alt, siger holdets legendariske quarterback Tom Brady om den hårdt tilkæmpede sejr.

Kansas City Chiefs var efter første halvdel af kampen bagud med 0-14. I fjerde quarter eksploderede opgøret, da de to hold sammenlagt scorede 38 point, hvoraf der stod Chiefs på de 24.

- Det var frem og tilbage, og vi havde mulighederne, siger cheftræneren for Kansas City Chiefs, Andy Reid.

- Du sidder her og tænker tilbage på et ret godt år, men det kommer til at gøre ondt et stykke tid, siger han om nederlaget.

Los Angeles Rams bliver modstanderen i Super Bowl den 3. februar. Rams kneb sig også videre i overtid mod New Orleans Saints.

Patriots og Tom Brady tabte sidste års finale til Philadelphia Eagles.

I 2017 førte Brady an i et historisk comeback, da Patriots vandt 34-28 mod Atlanta Falcons efter at have været bagud med 3-28 i tredje quarter.

Den 41-årige Tom Brady har fem gange vundet Super Bowl med Patriots, og kan overgå Payton Manning, der som 39-årig er den ældste quarterback til at vinde en finalekamp. Brady kan også blive den første til at vinde seks gange.

Tom Brady kan blive den ældste til at vinde Super Bowl. Foto: Ritzau Scanpix
Tom Brady kan blive den ældste til at vinde Super Bowl. Foto: Ritzau Scanpix
 

Se også: Clara klemt i vadested: Danmark er for lille et tennisland

Se også: Tæt kamp i Danmarks gruppe: Nu er de uden semi-chance

Det store danske håb Oliver Meng leverede varen fredag aften i Nykøbing. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Brutale knockouts og danske titler: Få ALT fra fredagens boksebrag her

10 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere