Elmings konto hacket: - Røvirriterende

Claus Elming havde 38.000 følgere, men må nu begynde forfra

Den tidligere NFL-vært og 'Vild med dans'-vært har oprettet en ny konto. Foto: Henning Hjorth
Den tidligere NFL-vært og 'Vild med dans'-vært har oprettet en ny konto. Foto: Henning Hjorth

Her er Superligaens lønkonger: top 21-30

Danske NFL-fans kunne læse med hos Claus Elming på Twitter, når NFL-eksperten skrev om amerikansk fodbold og andet, han har haft en mening om. 

Elmings Twitter-profil er dog blevet hacket, og han må derfor sige farvel til mange tusinde følgere, som har han fået igennem en periode på over ti år.

I stedet har han oprettet en ny profil.

Det skriver han på både Facebook og Twitter.

Claus Elming har hjemmesiden 'Gul klud', der skriver om NFL, mens han agerer medvært på podcasten 'NFL-showet'.

- Vores 'Gul klud' Twitter-konto var også midlertidigt væk, men den har vi fået igen, fordi nogle af drengene på 'Gul klud' var logget ind og kunne genskabe password.

- Jeg brugte simpelthen tre-fire timer i går på at sidde og lave alle mine passwords om, fordi har de adgang til det, har de også til alt andet.

- Jeg har brugt en masse tid på det. Det er røvirriterende, siger Claus Elming til Ekstra Bladet.

Elming skriver ikke kun om NFL på Twitter.

- Jeg skriver om de ting, som jeg ved, dem der følger mig, interesserer sig for, og de ting der interesserer mig, eller ting, jeg bare synes, fortjener et tweet.

- Der er jeg ikke bange for at stikke næsen frem. Der kan man lynhurtigt ryge i problemer på Twitter. Det synes jeg er sjovt. Jeg kan godt lidt at lege djævelens advokat en gang imellem.

Han har tidligere dækket NFL i 14 år som tv-vært på både TV3 og TV2.

Hånende historie bag dette billede

Det måtte du ikke se på tv

Bag om brøleren: Profilen i modvind