Flytter ind i stjernens palæ

Tom Brady og hustru Gisele Bündchen begynder et nyt liv i Florida - og de kommer til at bo godt

Power-parret Gisele Bündchen og Tom Brady kommer til at bo standsmæssigt, når de flytter til Florida. Foto: Charles Sykes/Invision/AP/Ritzau Scanpix
Power-parret Gisele Bündchen og Tom Brady kommer til at bo standsmæssigt, når de flytter til Florida. Foto: Charles Sykes/Invision/AP/Ritzau Scanpix

Der er ingen smalle steder, når football-legenden Tom Brady og hans supermodel-hustru, Gisele Bündchen, skal starte en ny tilværelse.

Efter 14 år sammen i Massachusetts er kursen sat sydpå til Tampa, hvor Brady har skrevet kontrakt med Tampa Bay Buccaneers.

De har allerede fundet det rette hus at flytte ind i takket være en god ven.

For baseball-ikonet Derek Jeter har nemlig lejet dem sit pragtpalæ på den eksklusive Davis Island midt i Hillsborough Bay.

Han bruger det ikke selv længere, da han sammen med familien er flyttet længere sydpå til Miami, hvor han ejer baseballholdet Miami Marlins.

Facaden af det store palæ er enorm. Foto: Chip Litherland/New York Times/Ritzau Scanpix
Facaden af det store palæ er enorm. Foto: Chip Litherland/New York Times/Ritzau Scanpix

Og det er noget af et palæ, super-parret overtager - og som du kan se meget mere af her.

Det ligger naturligvis helt ud til bugten med egen bådbro, og det er bygget på to grunde, der er slået sammen til 4000 kvadratmeter.

53 millioner kroner kostede de Jeter, da han i 2006 købte dem og derefter rev begge huse ned. Dernæst byggede palæet, der tog to år at færdiggøre, og som i daglig tale i nærområdet blot bliver kaldt St. Jetersburg.

Det er der en grund til.

Huset, der er bygget i engelsk palæstil med en markant stenfacade, er på hele 2900 kvadratmeter og tæller syv soveværelser og ni badeværelser - rigeligt til Brady og Bündchen og parrets to børn.

Desuden er der plads til seks biler i de to garager, ligesom der er et stort underholdningsværelse, en billardsalon - og et memorabiliaværelse, hvor ting fra Jeters lange karriere i primært New York Yankees er udstillet.

Lokalavisen Tampa Bay Times har fået en lokal ejendomsmægler til at vurdere, hvad sådan et palæ normalt ville koste at leje. Hendes bedste gæt er en månedspris på mindst 75.000 dollars - 520.000 kroner.

Men da der er tale om en vennetjeneste, kan parret formentlig slippe billigere.

Ikke at de har brug for det. Tilsammen er de to nemlig gode for knap fire milliarder kroner, og 42-årige Brady er de kommende to år sikret mindst 350 millioner kroner i løn - formentlig lidt mindre end Bündchen kan nå at skrabe sammen.

Og så kan de se frem til endnu en gevinst, hvis de formår at sælge deres i Brookline i Massachusetts, der i disse dage bliver tømt for indbo. Det 900 kvadratmeter store hus er sat til salg for 275 millioner kroner.

Se også: NFL-ikonet Tom Brady forlader New England Patriots

Se også: Hyggede sig med seks modeller: Nu er han i problemer

Se også: Sharapova deler telefonnummer med sine fans

Se også: Tv-station dummer sig: Er vores værter sexede?

29 kommentarer
Vis kommentarer