Glem Messis vilde barregning: Den her slår alt

Superbowl-stjernen Rob Gronkowski har haft spenderbukserne i den forgangne weekend. Han slår Messi-regningen fra Ibiza tidligere på måneden med flere hundrede tusinde kroner

Hvis du troede, at Messi-regningen på en kvart million danske kroner var høj, så må du tro om igen.

Superstjernen Rob Gronkowski fejrer stadig sin Superbowl-sejr fra februar, og det gjorde han med en ordentlig tur på casino i byen Connecticut. Regningen lød på svimlende 102.000 dollars. Det svarer altså til 680.000 danske kroner.

Mediet TMZ har fået fat i regningen fra NFL-stjernens aften, og den viser altså, at der ikke er blevet sparet på de våde varer.

New England Patriots stjernen, der er tight end, har blandt andet købt 18 flasker Ace of Spades rosé Champagne og 15 flasker Dom Perignon rosé Champagne - En enkelt flaske af de sidstnævnte dyre dråber koster omkring 2000 danske kroner.

Udover dyr og eksklusiv champagne har stjernen købt 15 flasker Grey Goose vodka magnum flasker.

En talsperson fra baren Shrine på Foxwoods Resort Casino, hvor festen foregik, fortæller til TMZ, at regning er ægte og tilhører Gronkowski og hans selskab.

Stjernen selv benægter dog, at regningen skulle være hans. Han skriver på Twitter, at 100.000 dollars af hans penge ville gå til andre ting, før de gik til alkohol.

Han har på Twitter offentliggjort et billede, hvor han overrækker en check på 100.000 dollars til Bostons børnehospital.

- Tro ikke på alt hvad i læser, skriver Gronkowski.

Gronkowski trumfer dermed Messis barregning på 225.000 danske kroner med længder.

NFL-stjernen har vundet Superbowl to gange.

NFL-stjerne idømt 20 års fængsel for voldtægt

Super Bowl-stjernen overvejer karrierestop: Men først skal jeg have nogle bajere

Efter historisk draft: Så lang er danskers vej til NFL

Caroline fra A til W: Ikke mange ord om NFL-fyrene

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter