Han er sæsonens bedste i NFL

Carolina Panthers' quarterback Cam Newton blev en suveræn vinder af årets mest værdifulde spiller i NFL

Cam Newton løb med MVP-kåringen. (Foto: AP)
Cam Newton løb med MVP-kåringen. (Foto: AP)

Quarterbacken Cam Newton har været en dominerede skikkelse i hele NFL-sæsonen for Carolina Panthers, og natten til søndag dansk tid blev han helt som ventet kåret som årets mest værdifulde spiller - den såkaldte MVP.

Ved prisuddelingen forud for søndagens Super Bowl, hvor Carolina Panthers møder Denver Broncos, blev Newton kåret med en overvældende majoritet af stemmerne.

Se også: Dansk NFL-legende overset i Hall of Fame

Den 26-årige quarterback fik således 48 ud af de 50 stemmer, mens New England Patriots' Tom Brady og Arizona Cardinals' Carson Palmer fik en stemme hver.

Det er første gang, Cam Newton får prisen. Fem gange tidligere er den vundet af Peyton Manning, der er quarterback hos Super Bowl-modstanderen, Denver Broncos.

Se også: NFL-stjerne i fyringsfare: Tævede ekskæresten

Newton og Manning er udset til at blive to nøglefigurer, når den 50. Super Bowl løber af stablen søndag.

39-årige Manning anses som en af de største spillere i NFL-historien, mens Newton forventes at blive en dominerende skikkelse i mange år fremover.

Debat: Derfor er Cam Newton så god:

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere