Hyggede sig med seks modeller: Nu er han i problemer

NFL-spiller Derrius Guices billede, hvor han hænger ud med seks modeller på en båd i Miami, er ikke ligefrem gået rent ind i disse hårde corona-tider

Derrius Guice plejer at have mange fans, men måske er antallet blevet reduceret efter hans knapt så smarte Twitter-stunt. Foto:Joe Robbins.
Derrius Guice plejer at have mange fans, men måske er antallet blevet reduceret efter hans knapt så smarte Twitter-stunt. Foto:Joe Robbins.

Mens andre - med rette - får politiet på nakken, når forårssolen titter frem, og der sammenstimles udendørs, forholder det sig anderledes for Washington Redkins-spilleren Derrius Guice.

Flankeret af seks skønne modeller har den 22-årige unge knøs delt et billede på Twitter, hvor han dokumenterer sin egen håndtering af den verdensomspændende coronavirus.

Artiklen fortsætter efter billedet..

En dokumentation, der ikke var spor glædelig for hans 128.000 følgere. Den knæskadede Derrius Guice nåede at have billedet liggende på sin profil i omtrent 36 minutter, før han fik et væld af vrede Twitter-brugere på nakken og slettede det.

’Jeg ved, at mange unge atleter ikke bør ophøjes til standarder, som vi normale voksne ikke engang selv kan leve op til’, tweetede journalist Mike Wise som kommentar til billedet.

’Men kan nogen komme igennem til Derrius Guice og fortælle ham, hvor tåbelig han ser ud her, men også hvor ufølsomt det er overfor # Covid_19 ofre?', skriver han supplerende.

Smooth, Guice, men hvis du absolut skal gøre sådan noget, hvorfor så lægge det på sociale medier? Altså, hvor dum har man lov til at være?', spørger en anden irriteret.

’Selvfølgelig vil man da gerne hygge sig med smukke kvinder, inden verden går under, men bare hold den offline, bror. Vi behøver ikke at vide, hvor ung, rig og heldig du er med damerne’ lyder det fra en tredje i kommentarsporet.

Selvom tweetet i dag er forholdsvis digitalt utilgængeligt, har andre foreviget det med screendumbs, der lige nu florerer heftigt hos andre medier.

Alligevel nåede hovedpersonen selv at reagere med en forklaring på det omdiskuterede billede:

'Reglen hedder mere end ti’, skrev han i kommentarsporet og dermed prøvede at legitimere bådturen, da der kun er syv mennesker på billedet.

Siden torsdag har der for at begrænse smitten med coronavirus været et forbud mod forsamlinger på mere end ti personer i USA.

Guice har spillet fem kampe i den seneste NFL-sæson for Washngton Redskind, da han har døjet med en række knæskader.

Se også: Golfspillere blæser på anbefalinger

Tidligere i marts blev der gjort rent på stadion i Napoli. Fodbolden i landet er lukket ned, men nu vil napolitanerne træne igen fra på onsdag, lyder det fra Serie A-klubben. (Arkivfoto) Foto: Ciro De Luca/Reuters Italiensk fodbold - 21. mar. 2020 - kl. 10:53 Raser over klubbers plan: - Det er farligt

Se også: Spiltips: Alt er lukket - hvad gør man så?

14 kommentarer
Vis kommentarer