Annonce:
Annonce:

Hylder helten: - Han arbejder røven ud af bukserne

Kansas City Chiefs-træner Andy Reid er dybt imponeret af sin største stjernes måde at arbejde på

Andy Reid og Patrick Mahomes lykønsker hinanden efter Super Bowl-triumfen. Foto: Brendan McDermid/Reuters
Andy Reid og Patrick Mahomes lykønsker hinanden efter Super Bowl-triumfen. Foto: Brendan McDermid/Reuters
Annonce:
Følg NFL

Patrick Mahomes blev valgt som kampens mest værdifulde spiller, da Kansas City Chiefs natten til mandag dansk tid slog Philadelphia Eagles i Super Bowl.

Og den 27-årige NFL-quarterback fra det sejrende mandskab fortjener al den hyldest, der nu strømmer imod ham efter en stor sæson.

Det mener træneren i Kansas City Chiefs, Andy Reid, som roser Patrick Mahomes for den dedikation, der driver ham hver dag på træningsbanen.

- Han voksede op i et omklædningsrum, han har set de største spille, og han stræber efter at blive den allerstørste. Det er sådan, han arbejder, siger Andy Reid ifølge AFP.

Træneren peger især på ydmyghed som en af Patrick Mahomes' største styrker.

- Han er en ydmyg knægt, som arbejder røven ud af bukserne, og som træner respekterer man, alt det han gør, siger Andy Reid.

Artiklen fortsætter under billederne..

Foto: Brian Snyder/Ritzau Scanpix
Foto: Brian Snyder/Ritzau Scanpix

Foto: Brian Snyder/Ritzau Scanpix
Foto: Brian Snyder/Ritzau Scanpix

Foto: Timothy A. Clary/Ritzau Scanpix
Foto: Timothy A. Clary/Ritzau Scanpix
 

Annonce:

Patrick Mahomes blev for få dage siden kåret som hele sæsonens mest værdifulde spiller i NFL. Det skete, fordi han blandt andet slog rekord som den spiller, der har kastet flest yards på én sæson.

Samtidig var det tredje gang inden for de seneste fire sæsoner, at Patrick Mahomes førte sit hold frem til finalen i NFL, og det var anden gang, han løftede Vince Lombardi-trofæet.

Trods den enorme succes holder han fødderne på jorden, mener Andy Reid.

- Han praler ikke. Han kunne stå her og fortælle om de statistikker, han leverer, men det gør han ikke, siger Andy Reid, som i stedet fremhæver Mahomes' evne til at få medspillerne med sig.

- Når det handler om at få medspillere til at løfte deres spil, så hjælper han dem. Den gode quarterback får alle omkring sig til at være bedre - inklusive træneren.

Patrick Mahomes har gennem en længere periode døjet med en ankelskade, som helt tydeligt også voldte ham problemer i Super Bowl.

Men det standsede ham ikke.

- Jeg sagde det allerede tidligere på ugen. Der var ikke noget, som kunne holde mig fra at være her, lød det fra Mahomes, da han besteg sejrspodiet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Svulster og skandaler trives i tavshed
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: