I nat går USA i stå: Rædselsfuld optakt til Super Bowl

Peyton Manning har haft en elendig sæson og skal finde storspillet frem mod Carolina Panthers i Super Bowl 50, hvis han skal huskes som den ultimative quarterback i historien, mener eksperter

Peyton Manning og Denver Broncos er undertippet i Super Bowl mod Carolina Panthers. (Foto: AP)
Peyton Manning og Denver Broncos er undertippet i Super Bowl mod Carolina Panthers. (Foto: AP)

Han regnes af mange eksperter, kendere og amerikansk fodbold-fans verden over for at være historiens bedste quarterback. Der er Peyton Manning, og så der de alle de andre. Og statistikkerne for hele karrieren bakker dem op i den påstand.

Men Mannings status som kongen af quarterback-positionen er truet, når han træder ind på banen til Super Bowl 50 natten til søndag dansk, hvor hans hold, Denver Broncos, møder Carolina Panthers i kampen om Vince Lombardi-trofæet. Det mener flere danske eksperter, Ekstra Bladet har talt med.   

For på trods af, at den 39-årige veteran står i sin fjerde finale, har han haft en individuelt katastrofal sæson med næstflest interceptions (kast, som modstanderen har grebet, red.) – 17 styks.

Blandt andet derfor rangerer Manning ifølge pro-football-reference som NFL’s statistisk set dårligste quarterback.

Samtidig har en fodskade holdt ham ude i 10 ud af 16 kampe. Veteranen har ganske enkelt ikke leveret, hvad han plejer, når han har været på banen, og den går ikke i finalen, hvis kongestatussen skal bevares.

-  Det er ikke så lang tid siden, han spillede sit livs værste kamp mod Kansas City, hvor han lavede fire interceptions. Så det vil være en nedtur for afslutningen af hans karriere, hvis forsvaret spiller godt, men han for eksempel laver fire interceptions, og de taber, siger NFL-ekspert Søren Hygum Hansen til Ekstra Bladet.

- Så vil man føle, han tabte kampen for dem, og så vil han absolut blive set som en katastrofe, og det vil påvirke hans eftermæle, lyder dommen.

Se også: NFL-stjerne i fyringsfare: Tævede ekskæresten

Graham Gano og Carolina Panthers kan natten til mandag dansk tid sætte trumf på en stor sæson i Super Bowl. (Foto: AP)
Graham Gano og Carolina Panthers kan natten til mandag dansk tid sætte trumf på en stor sæson i Super Bowl. (Foto: AP)

Sheriffens sidste skud
‘The Sherif’, som Manning kaldes har flere gange indikeret, at Super Bowl 50 bliver hans sidste kamp i en 19 år lang karriere.

Dén kamp kan ifølge TV3 Sports NFL-ekspert Henrik Levysohn true sheriffens status som den største, hvis han leverer en miserabel præstation og bliver plaffet ned af Panthers.

- Hvis han gentager sin præstation fra finalen for to år siden mod et stærkt Seattle Seahawks-forsvar, hvor han var totalt overmatchet og bar en stor del af skylden for, at Denver tabte kampen, vil der være fornyet næring til, at han trak den lidt for langt og ikke stoppede karrieren i tide. Det vil selvfølgelig præge hans eftermæle, i hvert fald på kort sigt, og det vil han få kritik for, siger Levysohn til Ekstra Bladet.

Levysohn mener, at Manning har fysikken, atletikken og statistikken imod sig her i karrierens formentlig sidste vintermåned.

- Der er rigtig meget på spil for ham i finalen, fordi han har haft en miserabel sæson med masser af fejl. Samtidig kan han ikke længere levere den bedste version af sig selv, fordi han ikke er atletisk nok mere, og armen ikke er stærk nok. Men han kan dog stadig være god nok på dagen til, at det ikke er ham, der gør, at de taber kampen.

Søren Hygum Hansen mener ikke, at det er helt umuligt, at Manning leverer en dårlig præstation mod Panthers, som kun har tabt én ud af 16 kampe i sæsonen.

Se også: NFL-profil vil spille Super Bowl med brækket arm

Peyton Manning har et hav af rekorder i NFL. (Foto: AP)
Peyton Manning har et hav af rekorder i NFL. (Foto: AP)

Katastrofen kan afværges
Alligevel tror den danske ekspert, at Manning kan redde æren og kongekronen, selvom det skulle blive til et nederlag i det, der kan være quarterbackens allersidste kamp, inden pensionisttilværelsen venter.

- Hvis hele holdet kollapser, så vil han ikke være katastrofen. Heller ikke hvis Broncos vinder kampen, og han ikke spiller godt, vil det ikke have nogen negativ effekt for ham. Så vil man bare tænke, at han sluttede af på toppen med den finalesejr, han ikke har fået i 10 år, siger Hygum Hansen.

- Og så kan man med rette mene, at han er den bedste nogensinde på grund af hans individuelle statistikker. Så bliver han kongen i stedet for katastrofen, lyder det.

Hygum Hansen bakkes op af Levysohn, som ikke tror på, at en sejr og godt spil i finalen er altafgørende for, om Manning bliver på quarterback-tronen i tid og evighed.

Se også: TV: Her spiller Manning og Broncos sig i Super Bowl

Dertil mener Levysohn, at Mannings individuelle statistikker og måde at forme spillet på er for imponerende sammenlignet med andre.

- Han vil stadig være opfattet som en af de største uanset. Måske ikke dén største nogensinde, hvis han taber. Men vinder han, vil han være den største nogensinde, og så slutter han på tronen, lyder det fra Levysohn.

- For så vasker han den sidste plet væk om, at han ikke spiller bedst, når det virkelig, virkelig gælder i playoff- og finalesammenhæng, siger Levysohn og tilføjer om ‘The Sherif’ indflydelse på spillet med den ovale bold:

- Han har været en revolution. Han ændrede måden, man strategisk kaldte angreb på. Han ændrede spil og mønstre midt under kampene, overrulede sin egne coaches og justerede i forhold til, hvordan modstanderens forsvar stod. Det var ikke set før, siger Levysohn

Peyton Manning spiller sin fjerde Super Bowl i karrieren, når det går løs på Levi’s Stadium ved San Francisco søndag nat dansk tid.

Super Bowl byder altid på drama: Se den vilde afslutning på 2012-udgaven her:

33 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere