I nat: Stjernehold tog fusen på alle

Green Bay Packers overraskede og hentede stjernequarterbacks erstatning, da holdet i NFL-draften valgte quarterback Jordan Love

Jordan Love modtog meldingen om, at han var blevet valgt til NFL af Green Bay Packers, hjemme fra sin egen stue. Foto: Nfl Handout Photo/Ritzau Scanpix
Jordan Love modtog meldingen om, at han var blevet valgt til NFL af Green Bay Packers, hjemme fra sin egen stue. Foto: Nfl Handout Photo/Ritzau Scanpix

Green Bay Packers har i mange år været begunstiget med at have en af de bedste quarterbacks i verdens bedste liga for amerikansk fodbold, NFL.

Aaron Rodgers har siden 2008 ført den traditionsrige klub til adskillige sejre og sågar en Super Bowl-triumf. Men den 36-årige stjernespillers fremtid i Green Bay blev natten til fredag en smule mere usikker.

Her blev den 21-årige quarterback Jordan Love nemlig hentet til klubben, da den første af syv runder af NFL's årlige draft, hvor holdene håndplukker de største talenter fra de amerikanske universiteter, blev afviklet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Jordan Love blev valgt af Green bay Packers. Foto: Joe Robbins / Ritzau Scanpix
Jordan Love blev valgt af Green bay Packers. Foto: Joe Robbins / Ritzau Scanpix
 

Når et hold vælger en quarterback allerede i første runde af draften, er det fordi man satser på, at han inden for den nærmeste fremtid kan overtage styringen af angrebet, som er quarterbackens rolle.

Aaron Rodgers og Green Bay Packers har dog stadig papir på hinanden til og med 2023-sæsonen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Green Bay Pakcers har allerede hentet afløseren for Aaron Rodgers, selvom quarterbacken har kontrakt til 2023. Foto: AP Photo/Charles Krupa
Green Bay Pakcers har allerede hentet afløseren for Aaron Rodgers, selvom quarterbacken har kontrakt til 2023. Foto: AP Photo/Charles Krupa

 

Spillerne, der bliver valgt i draften, har ikke tidligere spillet i NFL. Jordan Love kommer fra universitetet Utah State i delstaten med samme navn.

Cincinnati Bengals var på grund af en ræddelig 2019-sæson førstevælger i årets NFL-draft.

Holdet tog ikke overraskende quarterbacken Joe Burrow, der af mange NFL-eksperter og -analytikere længe har været spået til netop at ende med at blive valgt som den første af alle.

Draften foregår over syv runder, og der bliver i alt valgt 255 spillere.

Anden og tredje runde løber af stablen natten til lørdag fra klokken 01.00 dansk tid. Fjerde til syvende runde afholdes lørdag aften dansk tid fra klokken 18.00.

Kickeren Morten Andersen og Hjalte Froholdt, der spiller på den offensive linje, er som de eneste danskere blevet valgt i NFL-draften. Det skete i henholdsvis 1982 og 2019.

I år er danske Steven Nielsen tilmeldt. Han kan blive den tredje danske NFL-spiller inden for fire år. Ud over Froholdt kom Andreas Knappe i 2017 ind i ligaen, men han er i øjeblikket uden kontrakt.

Normalt er NFL-draften et stort anlagt show med publikum og skulle i år have været afholdt i Las Vegas, men på grund af coronavirus er alle aktører henvist til egne hjem.

Se også: Usædvanlig festdag i USA

Se også: Del af drømmeduo: 114 kilo er for lidt

Se også: Gør klar til Superliga: 'Som at være på fodboldskole igen'

Se også: Afgørende møde: Snart nyt om Superliga-start

 

18 kommentarer
Vis kommentarer