Ikke vaccineret: Nu dropper de ham

Aaron Rodgers er ikke vaccineret mod coronavirus og skal ikke længere være talsmand for Prevea Health

Aaron Rodgers har vundet en Super Bowl og er tre gange blevet kåret som ligaens mest værdifulde spiller, MVP. (Arkivfoto) Foto: Rick Scuteri/Ritzau Scanpix
Aaron Rodgers har vundet en Super Bowl og er tre gange blevet kåret som ligaens mest værdifulde spiller, MVP. (Arkivfoto) Foto: Rick Scuteri/Ritzau Scanpix

Efter ni års samarbejde er sundhedsorganisationen Prevea Health og NFL-stjernen Aaron Rodgers gået hver til sit.

Det oplyser Prevea ifølge AFP i en pressemeddelelse, i kølvandet af at det tidligere på ugen kom frem, at quarterbacken fra Green Bay Packers ikke er vaccineret mod coronavirus.

Derfor skal han ikke længere være talsmand for organisationen.

Rodgers er blevet smittet og er derfor ude af søndagens kamp mod Kansas City Chiefs. Forvirringen er opstået, fordi han i sommer forklarede, at han var 'immuniseret'.

Det tolkede offentligheden, som om Rodgers var blevet vaccineret mod sygdommen, men i stedet hentydede han til en 'alternativ behandlingsform', som NFL dog ikke anerkender på linje med godkendte vacciner.

Ifølge Rodgers er der en ingrediens i vaccinerne fra Pfizer og Moderna, han er allergisk over for. Han overvejede vaccinen fra Johnson & Johnson, men fravalgte til sidst også den.

NFL-profilens syn på vaccinerne harmonerer tilsyneladende ikke længere med Privea Healths holdning.

- Prevea Health arbejder stadig hårdt for at beskytte sine patienter, medarbejdere, leverandører og samfundet under coronapandemien.

- Det indebærer at opfordre og hjælpe alle, som kan modtage vaccinen, til at blive vaccineret mod covid-19 for at forhindre virusset i at få yderligere betydning for liv og levebrød, skriver organisationen i meddelelsen.

Rodgers stillede fredag op til interview i programmet 'The Pat McAfee Show'.

- Jeg er klar over, at den woke folkemængde har mig i sigtekornet for tiden, sagde 37-årige Rodgers.

- Så inden det sidste søm bliver slået i min cancel culture-kiste, så vil jeg gerne få misforståelserne ud af verden i forhold til de mange løgne, der findes omkring min person.

I programmet forklarede Aaron Rodgers, at han har læst hundredvis af dokumenter om coronavaccinerne, inden han besluttede ikke at få dem.

Rodgers har vundet en Super Bowl og er tre gange blevet kåret som ligaens mest værdifulde spiller, MVP.

Senest blev han kåret som MVP i den forgangne sæson. I indeværende sæson har han i 8 kampe kastet for 1894 yards, 17 touchdowns og 3 interceptions.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri