Kommentatorernes værste mareridt: Tevita Tuli'aki'ono Tuipulotu Mosese Va'hae Fehoko Faletau Vea

Tevita Tuliʻakiʻono Tuipulotu Mosese Vaʻhae Fehoko Faletau Vea blev natten til fredag draftet af det amerikanske NFL-hold Tampa Bay Buccaneers

Hvert år afholder den amerikanske fodboldturnering, NFL, en draft, hvor klubberne får lov at vælge mellem en række unge håbefulde spillere.

Dette års draft startede i nat, og spilleren, der fik æren af at blive valgt som nummer 12 i første runde, er amerikaneren Tevita Tuliʻakiʻono Tuipulotu Mosese Vaʻhae Fehoko Faletau Vea, (Ja, du læste rigtigt...) der skal spille for Tampa Bay Buccaneers.

Vita Vea lader sig fotografere med sin nye Buccaneers-trøje, efter at Tampa Bay-klubben valgte ham som nummer 12 i dette års draft. Foto: All Over Press
Vita Vea lader sig fotografere med sin nye Buccaneers-trøje, efter at Tampa Bay-klubben valgte ham som nummer 12 i dette års draft. Foto: All Over Press
 

Kommentatorer, der skal dække Florida-mandskabets kampe i de kommende sæsoner, skal nok være glade for, at han går under det mere mundrette navn Vita Vea.

Vita Vea har spillet collegefodbold for Washington Huskies, og blev i 2017 kåret som den bedste forsvarsspiller af både spillere og træner.

Vita Vea er forsvarsspiller, og er blevet hædret som den bedste forsvarsspiller af kollegaer og trænere. Foto: Jeff Halstead/All Over Press
Vita Vea er forsvarsspiller, og er blevet hædret som den bedste forsvarsspiller af kollegaer og trænere. Foto: Jeff Halstead/All Over Press
 

I januar meddelte den 157 kilo tunge og 193 cm høje forsvarsspiller, at han agtede at indtræde i årets draft frem for at tage endnu en tørn for sit college-hold.

Hvis du gerne vil vide, hvordan man udtaler Tevita Tuliʻakiʻono Tuipulotu Mosese Vaʻhae Fehoko Faletau Vea, så du kan brillere over for vennerne, når I ser ham spille, så kan du øve dig her.

Vita Vea krammer NFL's kommisær Roger Goodell, efter han blev valgt af Tampa bay Buccaneers i første runde af 2018-draften. Foto: All Over Press
Vita Vea krammer NFL's kommisær Roger Goodell, efter han blev valgt af Tampa bay Buccaneers i første runde af 2018-draften. Foto: All Over Press

Forvirring til det sidste: Spændingen udløst kl. 2 i nat

Stjernens kiksede joke gik galt: Blev anholdt af politiet

Superstjerne risikerer fængsel: Får ballade for dette haj-billede