Legende stopper karrieren

Efter 18 sæsoner og to Super Bowl-triumfer indstiller quarterbacken Ben Roethlisberger karrieren som 39-årig

Ben Roethlisberger spillede sin sidste kamp 16. januar, hvor Pittsburgh Steelers tabte til slutspillet til Kansas City Chiefs. Foto: David Eulitt/Ritzau Scanpix
Ben Roethlisberger spillede sin sidste kamp 16. januar, hvor Pittsburgh Steelers tabte til slutspillet til Kansas City Chiefs. Foto: David Eulitt/Ritzau Scanpix
Følg NFL

Quarterbacken Ben Roethlisberger indstiller sin karriere efter 18 sæsoner for Pittsburgh Steelers.

Rygterne om hans stop har svirret i måneder, og torsdag bekræftede han det selv på sine sociale medier.

Den 39-årige Roethlisberger har to gange vundet Super Bowl med Pittsburgh Steelers, men det blev ikke til en tredje af slagsen, da holdet i første runde af NHL-slutspillet blev sendt ud af Kansas City Chiefs i forrige weekend.

Steelers vandt Super Bowl i 2006 og 2009 og nåede desuden Super Bowl i 2011, hvor holdet tabte til Green Bay Packers.

- Tiden er inde til at rydde garderobeskabet, hænge udstyret op og fortsætte med at være alt, jeg kan være for min kone og børn.

- Jeg trækker mig tilbage fra football som en meget taknemmelig mand, skriver han på Twitter.

Siden er tilkendegivelserne væltet ind fra holdkammerater og modstandere.

Ben Roethlisberger spillede 247 kampe som quarterback. Den sidste blev tabt med 21-42 til Kansas City Chiefs.

Lyt til 'Agenterne'

Klokken 23.38 blev Manchester United-FC København i 2020 fløjtet af, og klokken 3 havde Rasmus Falks agent, Mads Bach Lund, det første møde med en af Falks mange bejlere den sommer.

I ottende afsnit af 'Agenterne' bringer Mads Bach Lund os tæt på det forløb, der i december 2020 gjorde Falk til Superligaens - måske - bedst betalte spiller.

 

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+