Det kan godt være, at vi journalister nogle gange kan overdrive en smule med vores overskrifter - sådan er gamet.
Men vi lover dig - rubrikken til denne artikel lever helt op til indholdet i videoen. For nej, du har aldrig set en jubelscene som denne.
Pittsburgh Steelers' kæmpe-profil Antonio Brown spillede en forrygende kamp for sit hold natten til mandag, da Steelers sikkert vandt med 45-10 over Indianapolis Colts.
NFL-spillers hoved revet rundt - mister kun en kontaktlinse
I kampens afsluttende fase sørgede Brown for et imponerende touchdown, da han oversprintede sine modstandere over 70 yards. Men det var ikke på grund af den præstation, han blev det helt store samtale-emne efter opgøret.
For få sekunder efter leverede han en bindegal jubelscene, da han sprang ind i målstolpen med spredte ben og tog fra med klokkeværket!
Ord er overflødige - se den bizarre fejring i videoen øverst i artiklen
Brown fik faktisk en straf for jublen for at hovere for meget i episoden, men selvom kampens dommer fulgte reglerne, kunne han alligevel ikke holde masken, da han præsenterede kendelsen for spilleren, publikum og seerne.
De tilstedeværende journalister spurgte naturligvis ind til fejringen efter opgøret.
- Der var ikke rigtig planlagt. Det var for sjov, og jeg var bare spændt og passioneret. Jeg prøvede at klistre mig fast til målstolpen, men den plan gik lidt i vasken, sagde han med et smil på læben.
Udover at lave vilde målfejringer er Brown også kendt for at være en af de allerbedste wide receivers i ligaen.
TV: Gense denne touchdown, hvor Steelers-stjernen ledte tankerne hen mod en vis Peter Schmeichel i 1992...