Mavelandede muskelbil i en sø

NFL-talentet Jermiah Braswell tog et skidt karriere-træk, da han kørte fuld ud over en skrænt og ned i en sø

Jermiah Braswell (16). Foto:  Joe Sargent/Getty Images
Jermiah Braswell (16). Foto: Joe Sargent/Getty Images

2. division er tilbage, og som specielt tilbud kan du nu se slutspillet gratis. Følg dit hjerte, følg din klub og få adgang her

Er du allerede PLUS-kunde, ser du kampene her

Det er aldrig hverken smart eller sikkert at køre sin bil direkte i en sø. Og slet ikke, hvis du er en ung sportsudøver, der gerne vil fungere som rollemodel for millioner af fans.

Hvis du samtidig er beruset, så er der ved at være fuld plade i livets store idiot-bingo.

Her er der dog ingen gevinst. Tværtimod. Det må 23-årige Jermiah Braswell sande.

Den unge wide receiver fra Arizona Cardinals foretog sig netop det lørdag, hvor han kørte sin Chevrolet Camaro i Lake Erie, da han opholdt sig på den eksklusive South Bass Island ikke langt fra Cleveland.

Men det var ikke bare en hovsa-manøvre, hvor Braswell fik kørt et hjul i vandkanten efter at have været uopmærksom i et splitsekund. For han kørte nemlig sin muskelbil af vejen og ned over en promenade, igennem flere borde og stole, indtil den havarerede bil havnede i søen, hvor den sad urokkeligt fast. Det skriver den lokale tv-kanal 19 News.

Vidner fortalte politiet, at Braswell havde kørt alt for hurtigt og var kørt af vejen. Derefter fortsatte han ind over en græsrabat, inden bilen tog et decideret spring ud over en skrænt og ned på promenaden og siden i vandet.

Det fik dog ikke ungersvenden til at forlade bilen og forsøge at danne sig et overblik over skaderne. Vidnerne fortæller nemlig videre, at Braswell - mens bilen stod i søen - forsøgte at køre videre. Et foretagende han ikke opgav, før politiet var på stedet.

Her konstaterede han tørt over for betjentene, at han sad fast og i øvrigt ikke kunne gøre rede for, hvad der var sket. Han optrådte i det hele taget så usammenhængende, at betjentene alkohol-testede ham på stedet.

Den test afslørede, at han var over den tilladte promillegrænse. Han nægtede dog at få foretaget en blodprøve, hvorefter han blev anholdt.

Sidst i april skrev Braswell en treårig kontrakt med Arizona Cardinals, der endnu ikke har kommenteret episoden. Direkte i hvert fald. For NFL-klubben brugte mandagen til at sende Braswell på en waiver - altså på en liste, hvor andre hold kan samle ham op og tilknytte ham.

Indtil da betaler Arizona Cardinals altså hans løn, der i denne sæson løber op i fire millioner kroner.

Læs meget mere om spillet i kulisserne i den danske Superliga i 'Superligaen Indefra' lige her (+)

Se også: Bliver stjerne på Netflix

Se også: Storhold får kæmpe bøde

NFL - 25. jun. 2020 - kl. 11:15 Kæmpe forskrækkelse for stjernen

0 kommentarer
Vis kommentarer