NFL advarer superstjerne: Du rører ikke din diller hvis du scorer!

Seattle Seahawks får en straf på 15 yards i Super Bowl, hvis Marshawn Lynch rager sig i bollerne efter en scoring

Marshawn Lynch er blevet advaret af NFL. (Foto: AP)
Marshawn Lynch er blevet advaret af NFL. (Foto: AP)

Marshawn Lynch skal holde fingrene fra sit skridt, hvis han scorer i Super Bowl på søndag.

Hvis han går det, får hans hold nemlig en straf på 15 yards.

Det er meldingen fra NFL, efter at Seattle Seahawks' godstog af en running back to gange i løbet af sæsonen har grebet sig selv i bolletøjet og lavet det, NFL betragter som en obskøn gestus efter scoringer.

Ifølge ESPN har NFL simpelthen henvendt sig til Seattle Seahawks med truslen om, at gentagelser af den handling koster 15 yards, hvis det sker i Super Bowl mod New England Patriots.

Seattles cornerback Richard Sherman har udtalt, at der er større chance for, at Lynch bliver straffet for at sætte en hånd i skridtet på sig selv, end at New England Patriots bliver straffet for - ifølge mistanken - at have lukket luft ud af boldene under deres conference-finale mod Indianapolis Colts. En skør, skør verden, mener Sherman, hvis 'Diller-gate' er værre end 'Deflate'gate'.

Se også: NFL-skandale: Ny hovedmistænkt

Se også: Brady under hårdt pres i NFL-skandale

Seattle-træner Pete Carroll kan naturligvis ikke støtte så konspiratorisk en udlægning af sagernes tilstand i NFL. Mandag ville han ikke fortælle, om han har tænkt sig at give Lynch en formaning inden søndagens kamp, så klubben slipper for det, der ville være en meget ærgerlig straf.

- Det ved man aldrig. Jeg vil ikke besvare det spørgsmål, beklager. Vi vil tale sammen for at sikre os, at alt, der sker i kampen, forløber efter vores plan. Jeg vil sige, at det ikke kommer til at adskille sig fra den måde, jeg taler med andre spillere om andre emner og situationer, der kan opstå, siger Carroll til Seattle Times.

Hvis Seattle Seahawks skaffer sig en stor føring søndag aften, og Lynch derefter scorer sent i kampen, så ved de fleste nok, hvad der sker ... 15 yard straf eller ej.

Senest fik Marshall Lynch en stor bøde for sin diller-dans:

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere