Der er ikke meget glorværdigt tilbage i Darren Sharpers karriere.
Blot fem år efter, at den nu 39-årige safety var på verdens top efter at have vundet Super Bowl med New Orleans Saints, står han nu til adskillige år bag tremmer.
I hvert fald har han gennem sin advokat ladet vide, at han er villig til at forhandle med anklagerne i de voldtægtssager, der er rejst imod ham.
NFL-spiller anklaget for voldtægt
Her er han tiltalt for at have voldtaget mindst ni kvinder i fire stater i USA, efter at han har bedøvet dem med stoffer.
Det betyder, at han skal gennem adskillige retssager, der i hver stat kan give op til ti års fængsel.
Derfor har han altså valgt at erkende sine forbrydelser og forhandle med anklagerne for på den måde at få lidt rabat i strafudmålingen.
Ligaen der rystede hele verden: Skandalernes holdeplads
Indtil videre er der kun reaktioner i sagen fra Las Vegas i Nevada, hvor Sharper er tiltalt for to forhold.
- Vi er tilfredse med, at hr. Sharper påtager sig ansvaret for sine forbrydelser, han har begået i Nevada.
- Jeg ved ikke, hvor han skal afsone sin straf - blot at det bliver en anseelig periode, siger statens offentlige anklager Steve Wolfson.
Sharper er også tiltalt for forbrydelser i Los Angeles, Phoenix og New Orleans.
Hans karriere i NFL strakte sig over 14 år - han var i Super Bowl to gange og vandt altså i 2010.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.