NFL-stjerne fyret efter flere krænkelses-anklager

Wide receiveren Antonio Brown er fortid i New England Patriots efter blot 11 dages ansættelse

Antonio Brown fik blot 11 dage i New England Patriots. Foto: Kirby Lee/Ritzau Scanpix
Antonio Brown fik blot 11 dage i New England Patriots. Foto: Kirby Lee/Ritzau Scanpix

Antonio Brown er smidt på porten i New England Patriots.

Det sker efter at han i sine blot 11 dage i klubben to gange er blevet anklaget for seksuelle overgreb og trusler.

Wide receiveren skiftede til de forsvarende Super Bowl-vindere efter slet ikke at have spillet i et halvt år i Oakland Raiders. Men han havde blot to dage i Patriots, inden han blev anklaget for tre tilfælde af seksuelle overgreb mod sin tidligere personlige træner, Britney Taylor, i perioden 2017 til 2018.

Trods den tumultariske periode formåede Brown at score i det, der skulle vise sig at blive den eneste kamp for New England Patriots. Her var han på pletten med en touchdown, da Patriots smadrede Miami Dolphins med 43-0 på udebane.

Det gav ham dog ikke mere medvind.

For i kølvandet på den første anklage kom en mere. Denne gang fra en kvinde, der i 2017 havde afvist tilnærmelser fra Brown, som efterfølgende sendte hende trusler på sms.

Det fik sportsgiganten Nike til at trække sit sponsorat af Brown, og dagen efter blev han altså fyret af New England Patriots.

- New England Patriots fritstiller Antonio Brown. Vi værdsætter det hårde arbejde udført af mange mennesker over de seneste 11 dage, men vi føler, at det er bedst at bevæge os i en anden retning lige nu, skriver klubben på sin hjemmeside.

Selv takkede han blot klubben for at have givet ham chancen:

Se også: Superstjerne smidt på porten af storsponsor

Se også: Trods voldtægtsanklager: Scorer i sin debut

Se også: Vanvittigt forløb: Superstjerne skifter hold

19 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere