NFL-træner efterforskes: Hvad laver han her?

Træneren risikerer nu at miste sit job hos Miami Dolphins. Opdatering: Træneren har nu sagt op. Se videoen, der kostede ham jobbet herunder

Opdatering: Mandag aften har træneren, Chris Foerster, sagt sit job op.

Miami Dolphins' offensive line-træner Chris Foersters job er i overhængende fare, efter en video, hvor Foerster sniffer et ukendt hvidt pulver, er blevet offentliggjort. Det skriver Miami Herald.

- Hej skat, jeg savner dig og tænker på dig. Hvad siger du til at jeg er på vej til et møde, og gør sådan her inden, siger Chris Foerster i videoen, før han sniffer to baner af det hvide pulver.

- Der kommer til at gå et stykke tid før vi kan gøre det her igen, for jeg ved at du skal beholde det barn. Men jeg tænker på dig, når jeg gør det. Jeg tænker på hvor meget jeg savner dig. Hvor høje vi blev sammen. Hvor sjovt det var, siger assistent-træneren derefter, før han sniffer det sidste hvide pulver og slikker resterne af sine fingre.

Se de belastende optagelser over artiklen.

Politik - 25. sep. 2017 - kl. 13:21 Hård kritik: Mens Trump råber ad sportsstjernerne lider millioner under katastrofen  

Det vides ikke hvornår episoden har fundet sted, men en kilde hos Dolphins bekræfter, at det er Chris Foerster på optagelsen.

Ifølge Miami Herald er videoen dog filmet på et af Miami Dolphins' kontorer. Det bekræfter en kilde med kendskab NFL-klubbens indretning overfor det amerikanske medie.

Kilder i NFL oplyser desuden at en efterforskning er i gang, og at Foersters skæbne allerede kan blive afgjort mandag.

Hos Miami Dolphins er man bekendt med videoens eksistens, men derudover har man på nuværende tidspunkt ingen kommentarer, lyder det fra en talsperson.

Trods henvendelser fra adskillige amerikanske medier har Chris Foerster endnu ikke kommenteret sagen.

Samfund - 26. sep. 2017 - kl. 20:04 Superstjerner sviner Trump med særlig hilsen

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen