Overgår sig selv i skøre spil: Inviterer Trump på McDonalds?

New England Patriots jagter revanche i årets Super Bowl mod LA Rams efter sidste års nederlag til Philadelphia Eagles. Tom Brady og co. er favoritter hos bookmakerne, som nærmest har overgået sig selv med en lang række af skøre specialspil på kampen

Skal Trump invitere triumfatorer på McD efter Super Bowl? (Foto: Ritzau Scanpix)
Skal Trump invitere triumfatorer på McD efter Super Bowl? (Foto: Ritzau Scanpix)

Det er en fast tradition, at det triumferende hold i den årlige Super Bowl bliver inviteret på besøg i Det Hvide Hus til en lykønskning af den siddende præsident. Besøget blev dog ikke afviklet sidste år, da så få spillere fra det vindende hold, Philadelphia Eagles, ønskede at møde den amerikanske præsident, Donald Trump, at præsidenten endte med at aflyse begivenheden.

Det er dog ikke kun 'de voksne' sportshold, der bliver inviteret på besøg hos præsidenten efter en national sejr. Da Clemson University vandt det nationale mesterskab i college football, blev spillerne i januar inviteret til at spise med Donald Trump i Det Hvide Hus. 

Men da USA de seneste mange uger har været lammet af en nedlukning af store dele af den offentlige sektor, er det blandt andet gået ud over køkkenstaben i Det Hvide Hus, som var blevet sendt hjem på orlov. Derfor måtte Trump bestille fast food fra bl.a. McDonald's og Burger King til de sultne atleter.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
 

Hvis man tror, at også vinderen af årets Super Bowl bliver inviteret på McDonald's i Det Hvide Hus af Præsident Trump, kan man få odds 34 hos Betfair. Det skriver onlinemediet BetXpert, som har fundet de skøreste og sjoveste specialspil til kampen.

Cut for Kaepernick
Forholdet mellem Donald Trump og NFL har igennem lang tid været køligt - især da tidligere quarterback hos San Franciso 49'ers, Colin Kaepernick, begyndte at knæle under nationalsangen for at protestere mod systematisk undertrykkelse af minoriteter i USA. Siden har flere spillere og hold kopieret Kaepernicks protest, og det er ikke faldet i god jord hos præsidenten, der har skældt ud på spillere og på holdejere og endda på NFL for ikke at fyre Kaepernick og alle andre, der efter hans mening ikke respekterer det amerikanske flag.

I dag står Colin Kaepernick uden klub, men han er i stedet blevet en fremstående forkæmper for bevægelsen Black Live Matters. Og selv når han ikke er på banen, skaber Kaepernick problemer for NFL.

Traditionelt er det store halftime show i pausen et tilløbsstykke, der bliver imødeset på næsten samme niveau som selve kampen. En af klodens største stjerner får lov at fyre den af foran hele nationen, og tidligere har blandt andre Michael Jackson, The Rolling Stones og Prince optrådt ved halftime showet.

Men i år har det været svært at finde artister, der har villet stille op. Angiveligt har superstjerner som Rihanna, P!nk og Cardi B afvist at optræde i pausen for at vise støtte til Colin Kaepernick og Black Lives Matter. Og i skrivende stund har over 110.000 mennesker skrevet under på en opfordring til Maroon 5 om at aflyse sit halftime show for at vise støtte til Kaepernick. Det har Maroon 5 indtil videre ikke gjort.

Maroon 5 skal levere half time show til Super Bowl. Foto: Ritzau Scanpix
Maroon 5 skal levere half time show til Super Bowl. Foto: Ritzau Scanpix
 

Flere bookmakere tilbyder spil på, hvilke sange Maroon 5 vil optræde med, og hvilket tøj de har på under showet. Tror du, at en af artisterne optræder i en Colin Kaepernick-trøje, kan du få odds 4,50 hos Unibet.

Og hvis du tror, at forsangeren i Maroon 5, Adam Levine, på et hvilket som helst tidspunkt optræder i bar overkrop, kan du få odds 19,00 hos Nordicbet. Optræder han i bar overkrop hele showet, kan man få odds 67,00 hos Betfair.

Får stjernekicker gummiben igen?
I 2015 ændrede NFL reglerne for, hvor langt væk et såkaldt ekstra point skal sparkes.

Når der er blevet scoret en touchdown, giver det seks point, og herefter skal det scorende holds kicker forsøge at sparke bolden gennem målstolperne og hive et ekstra point hjem. Hidtil havde det spark skullet foretages 20 yards fra stolperne, men fra 2015 blev det flyttet 15 yards længere væk. Og det fik lynhurtigt afgørende indflydelse.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
 

New England Patriots' rutinerede kicker, Stephen Gostkowski, brændte nemlig i den første AFC-finale efter ændringen et tidligt ekstra point, der endte med at blive kampafgørende i nederlaget til Denver Broncos. Dermed mistede Patriots muligheden for at komme i Super Bowl det år.

Og året efter var den gal igen, skriver onlinemediet BetXpert, som har lavet en stor optakt til årets store finalekamp.

I en hæsblæsende Super Bowl var Patriots bagud med 28-3 sent i tredje quarter. Med 17 minutter tilbage af kampen indledte de et historisk comeback med en touchdown af James White, men på det efterfølgende spark ramte Gostkowski stolpen. Det kunne være blevet altafgørende, men Patriots endte med at komme tilbage og vinde kampen i overtime.

Stephen Gostkowski var dog ikke færdig med at trække negative overskrifter. Igen i sidste års Super Bowl formåede han at misse et ekstra point. Endnu en gang havde James White scoret en touchdown, men det efterfølgende spark høvlede Gostkowski ved siden af stolperne.

Ganske kuriøst havde modstanderholdet, Eagles', kicker, Jake Elliott, også formået at sparke forbi stolperne tidligere i kampen, og det var første gang nogensinde i en Super Bowl, at begge holds kickere har misset et ekstra point. Tror du, at det sker igen i år, kan du få odds 53 hos Danske Spil.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
 

I år skal Patriots op mod Los Angeles Rams, som har en af ligaens bedste kickere i Greg 'The Leg' Zuerlein. Hvis du derfor hellere vil spille på, at kun Stephen Gostkowski misser et ekstra point, kan du få odds 6,50 hos Betfair.

Se også: Smider tøjet før kæmpe-kamp

Guldjakken åbner døre for Morten Andersen. Foto: Bøjgaard Media NFL - 2. feb. 2019 - kl. 12:48 Dansk legende stjæler opmærksomheden inden Super Bowl

Se også: 137 kilo tung dansker et skridt tættere på verdens største liga

14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere